Nørholm Vildmark – hvad sker der?
”Vildmarken”, en organisation under Hempel Fonden, er nu ejer af Nørholm Gods. Fonden vil i de kommende år iværksætte en række initiativer, der skal forbedre biodiversiteten i området.
Hempel Fonden havde 24/8 indbudt til et informationsmøde, hvor de 250 – 300 fremmødte, heriblandt undertegnede, fik en orientering om de foreløbige planer for det 870 ha store område. Man lagde ud med nogle korte oplæg af fondens folk, og herefter var der mulighed for at stille spørgsmål til de enkelte repræsentanter. Jeg benyttede lejligheden til at stille spørgsmål til Nørholms naturforvalter, Anna Sünksen og følge hendes dialog med andre spørgelystne deltagere. Det følgende er, hvad jeg fik ud af det.
”Vildmarken” har opkøbt en håndfuld store danske naturområder, hvor fremme af biodiversiteten har højeste prioritet. Udover at komme den trængte danske natur til undsætning lægger fonden stor vægt på forskning, undervisning og formidling.
I modsætning til mange andre naturområder, hvor detaljerede plejeplaner iværksættes for at skabe optimale forhold for enkelte truede arter, arbejder ”Vildmarken” med rewilding. Her er de to vigtigste virkemidler etablering af naturlig hydrologi og udsætning af store græssere som heste, kreaturer etc. Man lader herefter dyrene klare naturplejen.
En vigtig del af fondens arbejde er at forske i og opsamle erfaringer om rewilding, så fremtidige projekter kan drage nytte heraf.
Fonden har i en årrække praktiseret rewilding i et stort naturområde, Saksfjed Inddæmning, på Lolland og er således godt rustet til at gå i gang på Nørholm.
De konkrete planer er endnu ikke på plads, hvorfor det følgende er med forbehold, men hovedtrækkene bliver sandsynligvis sådan:
Heden, engene og den gamle løvskov SØ for A12 og Grindstedvejen.
Området er allerede natur og indgrebene bliver begrænsede. Man vil indhegne hele området som én stor indhegning og udsætte heste og kreaturer. Et godt gæt er, at det bliver Exmoor-ponyer og Tauros-okser, dyr som er velegnede til at leve vildt året rundt og finde føden selv. Dem har man gode erfaringer med i Saksfjed vildmark (og mange andre steder). Tauros-oksen er en race, som er fremavlet, så den mest muligt ligner den for længst uddøde urokse.
Heden - et af de åbne områder
Dyrene skal ved at æde opvækst og slide på den eksisterende trævækst skabe mere lysåben natur og mere varierede forhold med skrab og gødning til gavn for planter og insekter.
Dyrene vil være under dyrlægetilsyn, og der vil blive støttefodret i de forhåbentligt sjældne situationer, hvor de ikke finder tilstrækkeligt føde i naturen.
Hegnene vil være nogenlunde, som man kender overalt, hvor landmænd har kreaturer på græs.
Man vil desuden skabe naturlig hydrologi ved lukning af grøfter og eventuelle dræn, så der opstår fugtige områder og vandhuller.
Heden - her sprunget i skov
Der er ingen planer om at fjerne de nuværende ret store områder med bjergfyr, der jo ikke er hjemmehørende i Danmark. Man anvender i dag i naturforvaltningen en bredere definition af begrebet hjemmehørende, som inkluderer hele den biogeografiske region, Danmark tilhører, nemlig Europa nord for Alperne. Efter den definition er bl.a. Bjergfyr, Rødgran og Europæisk Lærk hjemmehørende.
Der arbejdes altså ikke målrettet henimod at etablere en egentlig lynghede, men man lader dyrene arbejde og ser, hvad der sker.
Plantagerne i den nordlige del af området (Mikkelborg, Ellebæk og Tårnskov).
Her vil der blive gået mere drastisk til værks. Man vil her fjerne de ikke-europæiske træarter, først og fremmest Sitkagran. Det vil jo automatisk skabe lysninger i skoven. Der vil nok også blive udsat heste og okser, som kan ændre plantagerne i mere lysåben retning.
Også her vil man etablere naturlig hydrologi ved at lukke grøfter og dræn.
Ryddet nåleskov (dog ryddet før "Vildmarken" overtog). Dette stykke får formentlig lov at passe dig selv
Agerjorden.
Her dyrkes lige nu kartofler. Når de er høstet, vil der ikke blive sået nye afgrøder, men jorden får lov at passe sig selv. Den vil med tiden springe i skov, men også her kan okser og heste blive sat ud. Måske vil der også blive iværksat forskellige eksperimenter som f. eks. at fjerne mulden på nogle partier. I den blotlagte råjord, vil floraen blive helt anderledes.
Også på agerjorden vil dræn og grøfter blive lukket, og det er desuden planen at frilægge Ellebækken, der nu løber i rør under markerne og først dukker frem i lyset inde i den gamle løvskov syd for A12 og derfra løber ud i Varde Å.
Kartoffelmark. "Nedvisnet" med sprøjtemiddel. Efter høst bliver den overladt til naturlig tilgroning
Tidsplanen.
Langt fra alle tiltag kan sættes i gang umiddelbart. Mange af dem kræver godkendelse fra forskellige myndigheder, og sagsbehandlingstiden her kan være lang.
Specielt for heden gælder en gammel fredning fra 1913, der effektivt forhindrer rewilding, men et nyt fredningforslag blev umiddelbart før sommerferien godkendt af Varde Byråd og fremsendt til Fredningsnævnet, hvor det forventes vedtaget.
De første større forandringer vil man dog hurtigt kunne følge på agerjorden og i nåletræsplantagerne.
Publikumsadgang.
På infomødet var der naturligvis stor interesse for mulighederne for færdsel i området fremover.
Der bliver fri færdsel som nu, og der er planer om etablering af flere gangstier, dels for at forbedre forholdene, dels for at dirigere publikum uden om de mest følsomme områder.
Bilkørsel og cykling vil være tilladt, hvor det er tilfældet nu. Der vil blive etableret færistre, hvor man kører ind i indhegnede områder.
Publikum skal naturligvis være indstillet på, at der færdes heste og kreaturer i området. De er dog ganske fredelige, men man bør behandle dem som vilde dyr, ikke komme dem for nær og især undlade at fodre dem eller give dem godbidder.
Fremtiden.
Det bliver spændende at følge udviklingen fremover.
Vi vil nok komme til at opleve en mere varieret natur end i dag – et mosaiklandskab med åbne arealer, krat, skov, vandhuller, kær og andre fugtige strøg. Alt sammen vil give et rigere planteliv, mange flere insekter og dermed de fugle, der lever af insekterne. Vil vi være så heldige (hjulpet af klimaændringerne) på længere sigt at få Hærfugl, Ellekrage og Biæder, der er afhængige af store insekter? - vi har lov at håbe.
Synet af store græssere vil give landskabet en ny karakter og føje en ekstra dimension til naturoplevelsen .
Tekst og foto: Søren Peder Nielsen
2026-08-27
Den gamle skov på skrænten mod ådalen
Nørholm Hede - ny fredning
Ny fredning af Nørholm Hede på vej
Varde Byråd vedtog på sit møde 24-06-2026 at godkende et forslag til revision af fredningen af Nørholm Hede. Forslaget fremsendes nu af de to forslagsstillere, Varde Kommune og Danmarks Naturfredningsforening, til Fredningsnævnet, der har den endelige afgørelse.
Den nuværende fredning fra 1913 indebærer at heden skal bevares for eftertiden og derfor skal friholdes for ethvert menneskeligt indgreb. I stedet skal området have lov at passe sig selv.
Det har imidlertid bevirket, at heden i stor udstrækning er forsvundet og i stedet groet til med træer, især bjergfyr.
Fredningsbestemmelserne har forhindret enhver form for pleje og foranstaltninger mod tilgroningen af området.
Der er i årenes løb gjort flere forsøg på at ændre fredningsbestemmelserne, så området kan bevares som lysåben hede, men det er hver gang strandet på modstand fra forskere fra Københavns Universitet. Disse har i årtier fulgt vegetationsudviklingen i området og har ønsket at fortsætte denne forskning.
Hempelfonden, der for nylig har købt Nørholm Gods med alle tilliggender - hede, skov, enge, agerland m.v., har imidlertid indgået en aftale med forskerne, der giver grønt lys til naturpleje, græsning m.v. mod, at et antal mindre prøvefelter friholdes for de nye tiltag, så forskningen kan fortsætte på disse.
På den baggrund skulle der være gode muligheder for, at Fredningsnævnet godkender fredningsforslaget, så det bliver til virkelighed.
Fredningen indebærer bl. a., at der sikres mulighed for naturforvaltningstiltag og naturgenopretning, så de fredede arealer kan udvikle sig til et dynamisk overvejende lysåbent landskab.
Det fastslås i forslaget, at hensynet til biodiversiteten har første prioritet i forvaltningen af arealet.
Virkemidlerne er bl. a. etableringen af naturlig hydrologi, helårsgræsning med heste og kreaturer og bekæmpelse af invasive arter.
Det bliver spændende at følge udviklingen i de kommende år.
Fredningsforslaget med grundig beskrivelse af området, kort m.v. kan ses her.
2026-06-30
Tekst: Søren Peder Nielsen
Fotos: fra fredningsforslaget
Tipperne og Værnengene
Her gemmer vi artikler med relation til Tipperne og Værnengene.
Indhold:
Klik på det punkt, du vil se.
Terneflåder i Esbjerg Havn
Stor succes for Nationalpark Vadehavets ’Operation Terneflåder’
Med John Frikke som projektleder og Anker Danielsen som tovholder med god støtte fra Leif Andersen, har
5-6 frivillige fra DOF Sydvestjylland for 4. år været på opgaven at få to flåder (på hver 3 x 6 m) lagt ud i
Esbjerg Havn til gavn for ynglende Fjord- og Havterner.
Der har været en del begyndervanskeligheder de første år. Flåderne blev for tunge med den mængde sand
og skaller, der kræves for at ternerne vil yngle på dem. Desuden viste det sig, at sandet og skallerne blev
skyllet rundt på flåderne, så der var områder med meget sand og andre med ingen sand. Sidste år blev
flåderne derfor tømt for sand, og der blev monteret flere pontoner under de to flåder, så de tunge
yngleområder kunne holdes flydende. Der er også lavet mindre parceller på dækket af de flydende
terneboliger, så sandet bliver, der hvor det i første omgang blev lagt.
En af flåderne overvintrede denne gang i lettere kæntret tilstand i havnebassinet. Den blev rettet op med
en omfordeling af sandet og den anden flåde blev midt i april hejst ud i vandet med en kran. Straks efter at
flåderne lå klar i havnebassinet, landede de første Fjordterner på ynglepladsen for at hævde deres
territorie.
Inden æggene lægges, fodrer hannerne hunnerne for at vise, hvor gode de er til at finde føde til de
kommende unger, og der var snart stor aktivitet og en del larm fra de flydende terneboliger. Især når sultne
Sølvmåger fløj over i håbet om at få en godbid! Sølvmågerne fandt hen ad vejen ud af, at ternerne var for
talstærke til at det kunne betale sig at finde føde der!
Da der var flest, blev der registreret op mod 50 par ynglende Fjordterner, men da der blev ynglet i flere
’etaper’ hen over sommeren, kan der godt have været helt op mod 100 par ynglende terner på flåderne i
år. En forsigtig vurdering lander dog på mindst 65 par og der var således kæmpe succes i 2024.
Nu er ternerne fløjet til varmere lande, og efterårsstormene nærmer sig. Derfor har vores hjælpsomme og
dygtige bådfører, som har hjulpet os med at bugsere flåderne fra og til, nu bugseret dem til kaj, så næste
skridt er, at Esbjerg Havn som sædvanligt hjælper os med at få dem hejst op på kajen.
I løbet af vinteren vil flåderne blive repareret og forbedret, så de er klar til endnu en god ynglesæson for
ternerne i 2025.
Tekst: Karin Gustausen og John Frikke, oktober 2024
Foto: Karin Gustausen
Vinter i Blåvand
Vinteren er en stille tid ved Blåvand, men fugle er der trods alt, fortæller Bent Jakobsen.
Bent er som leder af Blåvand Fuglestation gennem mere end 40 år kommet næsten dagligt på stranden og kender om nogen fuglelivet og dets variation med årstiderne.
Jeg har sat mig med Bent over en kop kaffe i hans varme stue i Oksbøl for at høre om, hvad der rører sig på stranden netop nu.
Mågerne
Mågerne er - ikke overraskende - de helt dominerende. De samles for at finde føde i opskyllet og er især talrige i og efter stormvejr, hvor masser af opskyl kommer ind. De snupper føden allerede i vandet, inden den kommer helt ind. De koncentreres især i læsiden af revet hvor brændingen er mindre voldsom og opskyllet dermed tilgængeligt. De tiltrækker derfor ravsamlere, der jo også går efter opskyllet!
Mågerne er så afhængige af opskyllet, at langvarig østenvind får dem til at forsvinde fra Blåvand og søge andre fourageringsområder.
Ung Sølvmåge. Foto: Aage Matthiesen
Sølvmågerne er langt de talrigeste, op til 10-15.000 kan fouragere i forbindelse med storm. I går talte Bent 4.000.
Også Stormmågen er talrig, men skal dog tælles i hundreder og ikke tusinder.
Mellem Sølv- og Stormmågerne finder man Svartbagen, enkeltvis eller nogle få stykker sammen. De er ikke specielt talrige, men de er der helt stabilt.
Den ellers meget talrige Hættemåge viser sig derimod næsten ikke på stranden om vinteren.
Sildemågerne er trukket sydpå for at overvintre i Nordvestafrika og Middelhavet, så dem ser vi ikke – og dog. Den britiske bestand (racen graellsii) overvintrer i nogen grad i England og bliver af og til blæst tværs over Nordsøen. De er dog ikke helt nemme at finde, da de ikke er nær så mørke på ryggen som de Sildemåger, vi normalt ser i Danmark (racerne intermedius og fuscus). De ligger tæt på Sølvmåger i rygfarve og forveksles let med disse.
Dværgmågen overvintrer i stort tal i Det irske Hav og blæses jævnligt østpå til Blåvand, når det stormer.
Rider bliver også ofte blæst ind til kysten i storm.
Svartbag. Foto: Aage Matthiesen
Gråmåge og Hvidvinget Måge kan man også være heldig at finde på stranden om vinteren. De er nemme at kende, da de ikke har sorte vingespidser, som alle de almindelige måger ellers har. Det seneste par år har Gråmågen dog svigtet, men mon ikke den dukker op igen?
Kaspisk Måge ses af og til og er sikkert mere almindelig, end det normalt antages. Det er for mågenørder at kende den. Den ligner Sølvmågen meget.
Bents drøm er Ismågen, som aldrig er set ved Blåvand, men lige nu strejfer én om lige syd for grænsen, ”så den får vi i år”, griner han.
Svømmefugle
Dykænder finder vi i stort tal på havet ud for Blåvand i vintermånederne.
Den altdominerende er Sortanden, hvor der normalt ligger omkring 20.000 og fouragerer indenfor synsvidde. I de efterhånden sjældne isvintre, hvor de indre farvande fryser til mangedobles bestanden ved Blåvand, mere end 200.000 fugle er set på én gang.
Ederfugle ligger der ofte 2 – 3.000 af.
Hvinanden er der også i mindre antal, men hvis søerne inde i landet fryser til samles der 2 – 3.000 i havet ved Blåvand.
Fløjlsand. Foto: Eva Foss
Fløjlsanden er i de senere år blevet talrigere ved Blåvand. Der ligger typisk ca. 1.000 Fløjlsænder og dykker efter knivmuslinger, som de synes at have specialiseret sig i.
En specialitet for Blåvand er Havlitten, der er almindelig i Østersøen og bælterne, men sjælden i Vestjylland. Den lille dykand med den lange hale og de flotte tegninger ligger som regel ganske tæt ved kysten, og i stille vejr hører man tydeligt den karakteristiske stemme.
Rødstrubede Lommer kan man også se. De ligger oftest langt fra kysten og fisker, så de ses bedst i stille vejr og med teleskop. De ligger og driver langsomt med vind og strøm, indtil de går på vingerne og trækker tilbage til udgangspunktet og begynder på en ny drift. Kompensationstræk kaldes det.
De andre
Sandløber. Foto: Søren Vinding
Den lille højarktiske ryleart, Sandløberen, er karakterfugl på stranden om vinteren. Ofte fouragerer flere hundrede fugle, i går var der 450 fortæller Bent.
Sandløberen har tydeligvis Bents hjerte, han fortæller med smittende entusiasme om, hvordan hele stranden forekommer levende, når de små, vævre fugle piler rundt på jagt efter føde.
Selv når de hviler, er de underholdende at betragte. De stiller sig op mod vinden i en aflang flok. Her står de med hovedet under vingen, så de forreste giver læ for dem bagved. Pludselig vågner den forreste op, stikker hovedet frem og hopper derefter på et ben ned bagest i flokken, hvor den stikker hovedet under vingen og sover videre i læ. Efter kort tid, vågner, den, der nu er forrest, og foretager samme manøvre. På den måde skiftes fuglene til at yde læ, samtidig med at hele flokken lidt efter lidt bevæger sig baglæns.
Tidligere kunne man også se Stenvendere og Sortgrå Ryler ved Blåvand om vinteren, men dem ser man af ukendte årsager ikke mere.
Småfugle ser man ikke meget til om vinteren. En pludselig frostperiode kan dog udløse kuldetræk, så man ser flokke af Sjaggere trække sydpå.
Snespurven er en trofast vintergæst på stranden. Som regel ser man en flok på 20-25 fugle, der fouragerer på stranden en tid, hvorefter de flyver til et nyt sted. De strejfer rundt på stranden, så man er langt fra sikker på at se dem, hvis man kun er kortere tid derude.
Snespurve. Foto: Aage Matthiesen
Man kan læse meget mere om fuglene ved Blåvand i disse rapporter:
Jakobsen, Bent
Fuglene ved Blåvandshuk 1963-1992.
Dansk Ornitologisk Forening, Ribe Amt, 2008
ISBN 978-87-7054-175-6
Blåvand Fuglestation: en oversigt over fugleobservationer 1993-1999
Ribe Amt, 2002
Serie: Naturovervågning i Ribe Amt
ISSN 0906-0146
Meltofte, H. og Faldborg, J. 1987:
Forekomsten af måger og terner ved Blåvandshuk 1963-1977. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 81: 137-166
Rapporterne kan lånes/skaffes fra ethvert folkebibliotek.
Rapporterne dækker desværre ikke de senere år, men en ny rapport, der råder bod på det, er på trapperne.
Bent Jakobsen interviewet af Søren Peder Nielsen 03-01-2017
