Vi færdes i naturen for at se på fugle, men der er jo også andre interessante ting derude – insekter f. eks. Hvis man kigger nærmere på dem, kommer man ind i en fascinerende verden.

En del ornitologer er i tidens løb blevet fanget af interessen for insekter. Oftest er det dagsommerfugle og guldsmede, de har kastet sig over. Det er iøjnefaldende og smukke skabninger, og antallet af arter er overskueligt, så det er ikke så underligt.
I de senere år er flere ornitologer imidlertid begyndt at interessere sig for noget så eksotisk som svirrefluer, hvilket jo umiddelbart lyder meget nørdet.
De fleste kender svirrefluer fra haverne. Det er de fluer, der står stille i luften på svirrende vinger som en helikopter for pludseligt at skifte position som et lyn. Mange af dem er sort- og gulstribede på bagkroppen i et forsøg på at signalere fare (som gedehamse).
For at finde ud af, hvorfor man bliver grebet af disse ydmyge skabninger er vi taget på tur med en af Sydvestjyllands garvede feltornitologer, Kim Mogensen, der de sidste 3-4 år har nørdet med disse fluer.  


Tørve-silkesvirreflue.

Vi mødes på Borris Hede en formiddag midt i juli, hvor vejret er nogenlunde for vores formål: det er tørvejr, det blæser ikke for meget, og solen kommer frem ind imellem.
Jeg lægger ud med at spørge Kim, hvad årsagen er til hans specielle interesse.
Han svarer, at han i mange år har set på fugle og efterhånden trængte til at kaste sig over noget andet også. Og så er det jo sådan, at sommermånederne er en lidt stille tid rent fuglemæssigt, mens der til gengæld er insekter overalt.
Som de fleste andre gik Kim i gang med dagsommerfugle og guldsmede, som han tog på ture for at registrere og fotografere, men med det begrænsede antal arter, var det ligesom for lidt. Han blev så via hjemmesiden ”Fugle og Natur” (nu til dels afløst af ”Naturbasen”) opmærksom på, at der kørte et atlasprojekt, hvor det gjaldt om at kortlægge udbredelsen af de danske svirrefluer (en slags parallel til ”Atlas III” i fugleverdenen). Det faldt Kim for, og fra da af har han arbejdet seriøst med svirrefluerne.


Håret Dyndflue.

På spørgsmålet, om han så helt er holdt op med at se på fugle, svarer Kim, at det er han ikke, men dem dyrker han først og fremmest i vinterhalvåret. Forår og sommer, hvor svirrefluerne er fremme, overskygger de helt fuglene. Og man kan godt opgive enhver tanke om at kombinere fugleture med svirreflueture, for man kan ikke have opmærksomheden begge steder, siger Kim.

Vores tur foregår på den måde, at vi går langs grøftekanter, hvor der er blomster, bevæbnet med net og fotografiapparat. Vi kigger nøje efter fluerne, der er i størrelsen fra få mm til godt 1,5 cm. De fleste sidder og suger nektar af blomster. Kim er så trænet, at han kan artsbestemme mange af dem blot ved at se dem sidde. En del må han dog fange ind og kigge nærmere på, inden han slipper dem igen, da det er ganske fine detaljer, der adskiller mange af arterne. I enkelte tilfælde tager han fluerne med hjem til nærmere undersøgelse, når sammenligning med større bestemmelsesværker eller brug af stereolup er nødvendig.


Kim Mogensen i aktion. Foto: Søren Peder Nielsen

En stor fordel ved svirrefluerne frem for fuglene er, at hvor der for fuglene ofte går år mellem, at man ser en ny art, vil man i begyndelsen hele tiden finde svirrefluer, man ikke har set før. Kim er dog ved at være så garvet, at han ikke finder nye arter hele tiden.
Han er nu så trænet, at han har fundet en helt ny art for Danmark, en Tværbåndet Ornamentsvirreflue, som han fangede 1. juni 2020 på Langeland. Den slags oplever næsten ingen ornitologer.


Tværbåndet Ornamentsvirreflue. Ny art for Danmark, fundet af Kim Mogensen.

Der er to skoler blandt amatørentomologer, dem der afliver dyrene og sætter dem på nåle, og så er der dem, der nøjes med at fotografere dem. Kim hører til de sidste, men har dog opbygget en referencesamling på nåle, som han bruger til sammenligning, når der er tvivl om artsbestemmelsen af et eksemplar.

Hvis man skulle få lyst til at gå i gang med svirrefluerne, må man belave sig på at bruge megen tid på dem. Der er ca. 280 arter kendt fra Danmark, og især i begyndelsen bruger man megen tid på at artsbestemme hver enkelt.

Der er gode hjælpemidler til bestemmelsen. De vigtigste er anført i boksen her på siden.
Man kommer ikke uden om de to instruktive og meget flotte bind fra svenske Nationalnycklen. Trods navnet omfatter de samtlige svirrefluer fra de nordiske lande og dermed også alle de danske.
Ernst Torps pionerværk er mere end 25 år gammelt, og der er sket mange ændringer i den danske svirreflueverden (og vor viden om den) siden da. Den er imidlertid uundværlig, da den angiver de danske navne, som svirrefluerne heldigvis har i modsætning til mange andre insektgrupper. Det er Torp, der har navngivet de fleste af dem.

PS. Det skal ikke skjules, at undertegnede er blevet smittet af interessen og nu er gået i gang med at sætte sig ind i svirrefluernes fascinerende verden.

Tekst: Søren Peder Nielsen

Fotos: Kim Mogensen (hvor intet andet er anført). På turen fandt vi alle de viste arter (bortset fra ornamentsvirrefluen).

2020-07-15


Tobåndet Hvepsesvirreflue