Naturpark Vesterhavet omfatter mere end 22.000 ha klit, hede, plantager, søer m.v. fra Nymindegab til Skallingen. Området udgør sammen med den tilgrænsende Nationalpark Vadehavet langt det største og vigtigste naturområde i Sydvestjylland, ja det er et af de vigtigste (måske endda det vigtigste) naturområder i Danmark.

Rig natur?

Området rummer i dag megen yderst værdifuld natur, men også store områder af begrænset værdi f. eks. mørke, ensartede nåletræsplantager, græssletter og enge, der pga. dræning er for tørre, åbne arealer der gror til med bjergfyr o. lign.

I bestræbelserne for at standse tilbagegangen i biodiversitet i Danmark og på længere sigt skabe en rigere natur er et af de mest virksomme midler meget store, sammenhængende naturområder, hvor der er fokus på at bevare og forbedre naturen.
Naturpark Vesterhavet har potentiale til at blive et sådant område, men det vil kræve en betydelig indsats at etablere næsten ”vild” natur. Det vil dels være dyrt, dels komme i konflikt med andre interesser. De private økonomiske interesser er dog begrænsede, da langt den største del af området ejes af tre aktører: Forsvarsministeriet, Naturstyrelsen og Aage V. Jensens Fonde.
Forsvarets aktiviteter vil uden problemer kunne fortsætte. Den voldsomme påvirkning i form af kørsel med bæltekøretøjer, sprængninger og brande på arealerne er overvejende positiv. Den skaber dynamik i naturen. Den væsentligste konflikt med forsvaret vil nok være ønsket om naturlig hydrologi, da mange af øvelsesaktiviterne kræver et tørt miljø. 

Kallesmærsk hede. Foto: Søren Peder Nielsen

Et kæmpereservat med vild natur.

Naturbevarelsesorganisationen ”Verdens Skove” (der mest er kendt for arbejdet for bevarelse af tropiske regnskove) har for nogle år siden udarbejdet en meget visionær plan for, hvordan man kan etablere vild, selvregulerende natur i det store område.
Man foreslår at gå radikalt til værks, bl.a. ved at alle ikke-hjemmehørende træarter fjernes (først og fremmest alle nåletræer på nær skovfyr), og at der etableres naturlig hydrologi ved at stoppe dræn m.v. Samtidig udsættes græsædere af arter, der fandtes i Danmark i ældre stenalder (Elg, Bison, Vildsvin, Vildhest, Vildkvæg m. fl.). De skal sørge for naturplejen, så området passer sig selv og menneskelig indsats er unødvendig. Mest kontroversielt er nok forslaget om at udsætte hjemmehørende rovdyr til at regulere bestanden af græsædere, man forestiller sig Ulv, Los og Jærv.
Endelig forestiller man sig, at der etableres hegn om hele området. Slutresultatet vil altså være et mægtigt reservat med vild natur, der stort set passer sig selv afskærmet fra det omgivende land.

Se ”Verdens Skoves” plan – klik her.


Jærv. Skal den udsættes i Vestjylland? Foto: Karin Gustausen

Hvad gør man i dag?

Planen fra ”Verdens Skove” er en spændende vision. Om tankerne i den nogensinde føres ud i livet, er et politisk spørgsmål. Den er radikal og derfor også på flere punkter kontroversiel (udsætning af store græsædere og rovdyr, fjernelse af det meste af klitplantagerne, ophør af jagt).

I dag forvaltes områderne i større eller mindre grad med fokus på naturindholdet, da andre interesser også tilgodeses.
For det meste af området er der er offentligt tilgængelige drifts- og plejeplaner. Heraf fremgår, hvilke udfordringer der er for at bevare/forbedre naturtilstanden, og hvordan man griber dem an.

Forsvarets planer – klik her.
Kortbilag - klik her.

Naturstyrelsens planer – klik her.

Natura 2000 planer – klik her.

Varde Kommunes Natura 2000 tiltag – klik her.


Grove Sø. Foto: Søren Peder Nielsen