Mågerne er den mest ignorerede fuglegruppe blandt ornitologer. På DOFs fugleture nævnes de sjældent, og i turrapporterne optræder de stort set aldrig.
Grunden er naturligvis, at de er så almindelige - der er næsten altid en eller flere i luften.
I virkeligheden er det smukke fugle, som det lønner sig at ofre opmærksomhed.
 
Livet er for kort til at lære mågerne at kende, er der nogen, der hævder. Andre går til den anden yderlighed og dedikerer en stor del af deres energi på mågerne. Og der er rige muligheder for at blive en nørd i det omfattende emne. En del af arterne ligner hinanden til forveksling, men først og fremmest bliver det svært, hvis man kaster sig over de unge måger. Mågerne optræder nemlig i op til fem forskellige aldersklasser med hver sin dragt, der for næsten alle arterne er brunspættet i forskellig grad.

Man behøver dog ikke fortvivle. Enhver fuglekigger kan (og bør) uden de store anstrengelser lære de fem mest almindelige arter at kende i deres voksendragt, så her kommer et lynkursus, der lærer dig det.

Vi vil beskæftige os med de fem arter, vi støder på hele tiden i naturen: Hættemåge, Stormmåge, Sølvmåge, Sildemåge og Svartbag. Du gør klogt i at koncentrere dig om dem og glemme de sjældnere arter, når du tager de første skridt ind i mågernes fascinerende verden.

Det allerførste, du skal lægge mærke til, er ryggens farve, er den lys eller mørk?
Tre af de fem arter har lys (grå) ryg, de sidste to er mørke.


Måger med lys ryg.
Hættemåge, Stormmåge og Sølvmåge.

Hættemågen er den mindste af de fem.
I yngledragt er den let kendelig på sin sortbrune hætte, som ingen af de øvrige fire har.
I vinterdragten (som anlægges i løbet af sommeren!) har den en mørk plet bag øjet (en reminiscens af hætten).
Den har røde ben og delvist rødt næb.
I flugten adskiller overvingens hvide forkant sig tydeligt fra den lyse grå farve på resten af vingens overside.


Hættemåger i vinterdragt. Bemærk de røde ben og næb samt den mørke plet bag øjet. Foto: Søren Vinding

Stormmågen er mindre end Sølvmågen.
Den har rent gult næb og gulgrønne ben.
Den har et karakteristisk ”sødt” ansigtsudtryk pga. det meget runde hoved med mørke øjne i rent lyse omgivelser.


Stormmåge. Bemærk ben- og næbfarve. Og den ser da "Sød" ud, ikke.. Foto. Henrik Brandt

Sølvmågens gule næb har en tydelig rød plet nær spidsen. 
Benene er kødfarvede. 
Ansigtsudtrykket er ”vredt” pga. den mere aflange hovedform, den antydede øjenstribe (”rynkede bryn”) og det kraftige næb.


Sølvmåge. Bemærk den røde plet på næbbet, kødfarvede ben og det "bistre" udtryk. Foto: Aage Matthiesen

Måger med mørk ryg.
Sildemåge og Svartbag.

Sildemågen er nogenlunde på størrelse med Sølvmågen.
Udover størrelsen kendes den lettest fra Svartbagen på, at den har gule ben.
(Nogle af underarterne er knapt så mørke på oversiden som Svartbagen, men altid betydeligt mørkere end Sølvmågen).
Sildemågen er trækfugl og ses yderst sjældent om vinteren.


Sildemåger. Bemærk de gule ben. Foto: Eva Foss

Svartbagen er verdens største måge.
Hvis man ikke rigtig kan bedømme størrelsen, kan den forveksles med Sildemågen, men et helt sikkert kendetegn er, at benene er kødfarvede (men Sildemågens som nævnt er gule).


Svartbag. Bemærk de kødfarvede ben. Foto: Aage Matthiesen


Hvis du vil videre

Du kender nu mågerne på det allermest elementære niveau. Måske synes du, det er tilstrækkeligt. Det lønner sig dog at lære endnu et par arter, som vi jævnligt støder på: Dværgmågen og Riden. Det er heldigvis overkommeligt.

Derefter kunne du interessere sig for Gråmåge og Hvidvinget Måge, der af og til ses om vinteren. De har i modsætning til næsten alle andre måger intet mørkt på vingerne.
Også Sorthovedet Måge er værd at kende. Den er ganske vist ret sjælden, men yngler hvert år i Sneum Digesø.

Vil du videre endnu, er du på vej til at blive en nørd. Nu gælder det fåtallige og vanskelige arter som Kaspisk Måge, Middelhavssølvmåge, Sabinemåge, Bonapartemåge etc. Desuden underarterne af Sølvmåge og Sildemåge samt ungfuglene af alle mågerne.

Der er heldigvis gode felthåndbøger til hjælp i mågebestemmelsen. All-round-håndbogen ”Fugle i felten” slår til langt hen ad vejen, men vil man virkelig dyrke mågerne, kommer man ikke udenom Klaus Malling Olsens fremragende ”Gulls of Europe, Asia and North America”, der er bibelen på området.

DOF Sydvestjylland tilbyder 25. april et foredrag, hvor du bliver meget klogere på specielt Kaspisk Måge – se her.
God fornøjelse med mågerne på dine fremtidige fugleture.

/Søren Peder Nielsen 12-03-2019


En af de helt sjældne. Tyndnæbbet Måge. Foto: Eva Foss.