September måneds fugl er Blisgåsen.

Med de kæmpestore flokke af Bramgæs og Grågæs, vi ser her i landet, er det svært at tro, at Blisgåsen er den talrigste gås i Europa og Asien. Det er ikke desto mindre tilfældet, bestanden i Nordrusland og -sibirien overgår alle andre gåsearter.
Når vi ser så forholdsvis få i Danmark, skyldes det, at fuglene trækker øst og syd om Danmark til vinterkvartererne.
Det er ikke mange år siden, at man stort set kun så Blisgåsen på den faste rasteplads på Nordfyn (Gyldensteen), men i de senere år ses den i langt større antal over hele landet. De største flokke ses i den sydlige del af landet (Lolland-Falster og Sønderjylland).
Hos os i Sydvestjylland ser vi den nu også fast i vinterhalvåret, oftest i marsken og på Filsø. Antallet er dog behersket sammenlignet med de tusindtallige flokke of Bramgæs og Grågæs. Ofte ser man kun nogle få stykker i en blandet gåseflok. Flokke på 2-300 fugle forekommer dog også her i området.


Blisgæs flyvende over Bramgæs

De første fugle kan ses omkring 1. oktober, men større antal dukker først op i december. De forsvinder igen i begyndelsen af april (enkelte fugle ses dog ind i maj).

Den voksne fugl er nem at kende på den hvide pandeblis og de mørke aftegninger på bugen, mens det kniber mere med ungfuglene. Her skal man kigge efter vingeundersiden, der er mørk hos Blisgåsen og tofarvet (lys/mørk) hos Grågåsen.

Blisgåsens videnskabelige navn er Anser Albifrons, hvor Anser betyder Gås, albi betyder hvid og frons betyder pande, altså "Hvidpandet gås" parallelt til det danske navn, der refererer til den hvide blis i panden.

Læs mere om Blisgåsen her.

Tekst: Søren Peder Nielsen

Foto: Aage Matthiesen