Marts måneds fugl er Gransanger.

Gransangeren er en på alle måder uanselig fugl. Den er lille og grå- og brunfarvet med et gulligt anstrøg. Stemmen er heller ikke værd at nævne, det er lidt af en tilsnigelse at kalde den en sanger.
Når den alligevel er populær hos mange ornitologer, skyldes det, at den er en rigtig forårsbebuder. Vinteren tilbringer den omkring Middelhavet, så den er fremme på vore breddegrader længe før de rigtige afrikatrækkere. Midt i marts plejer vi at høre de første her i Sydvestjylland.

Gransangeren ligner sin nære slægtning, Løvsangeren, til forveksling. Man skal have den i hånden for en stensikker artsbestemmelse. Garvede feltornitologer påstår ofte, at de kan kende de to arter på deres bevægelser, Gransangeren skulle være mere rastløs og sitre med halen på en bestemt måde, men det er absolut for viderekomne. Som en tommelfingerregel siger man, at Gransangerens ben er mørkere end Løvsangerens, men det holder ikke altid.
Hører man derimod sangen, er der ingen tvivl. Løvsangeren synger en længere melodisk, lidt melankolsk strofe, mens Gransangeren blot udstøder to toner: tjif-tjaf, tjif-tjaf… etc. (Den hedder Chifchaf på engelsk).

Gransangeren er en forholdsvis ny fugl i Danmark. Den begyndte så småt at indvandre i slutningen af 1800-tallet og var først blevet nogenlunde almindelig i 1960’erne, her i Sydvestjylland skal man endda op i 1970’erne.
Tidligere var Løvsangeren langt talrigere, men det har skiftet, så man nu hører Gransangeren overalt, mens Løvsangeren forekommer mindre talrigt end tidligere. Om det skyldes konkurrence mellem de to arter, er vist ikke fastslået, men tanken er nærliggende, når to så nærtstående arter har bestandskurver der går stik modsat hinanden.

Navnene på de to arter kan man ikke bruge til noget her i landet. Gransangeren findes overalt i haver, hegn, skov og krat og har ingen særlig forkærlighed for granskov, snarere tværtimod. Hvis de to arter byttede navn ville det passe bedre her i landet.

Gransangerens videnskabelige navn er Phylloscopus collybita. Slægtsnavnet kommer af græsk phyllon, blad og skopos, den der søger. Den søger altså føde på blade. Collybita er en pengeveksler. Det hentyder til sangen, der lyder som, når mønter støder mod hinanden.

Læs mere om Gransangeren her.

Se Gransangerens udbredelse i den nyeste atlasundersøgelse her. 

Tekst: Søren Peder Nielsen

Fotos: Aage Matthiesen