Februar måneds fugl er Silkehalen.

Silkehalen er en udpræget vintergæst hos os. De nærmeste ynglepladser er i det nordligste Sverige, hvorfra den er udbredt tusinder af km østover gennem nåleskovsbæltet i Finland, Rusland, Alaska og langt ind i Canada. Her lever den af de myriader af myg, der udklækkes om sommeren.

Når myggesværmene er væk går Silkehalen over til bær, og det er også kosten her i landet.
Den spiser mest rønnebær – især de melede bær af Seljerøn, der er tilbage hen på vinteren, men kræsen er den ikke, også ligusterens sorte bær kaster den sig over, ja når det kniber, kan æbler på foderbrættet endda bruges.

Som flere andre arktiske fugle svinger Silkehalebestanden, så den med års mellemrum bliver meget større end normalt, og vi får invasion i Danmark.
Silkehalen er talrigest i Østdanmark og mere sparsom hos os. Normalt ser vi flokke på 10 – 20 stykker, der vagabonderer rundt efter gode bærlokaliteter.
I 2016 og 2017 var der ekstra mange Silkehaler i Sydvestjylland, flokke på 50 – 60 var ikke ualmindelige. De seneste tre vintre har til gengæld været sløje.
I Sydvestjylland ser vi normalt Silkehalen fra midt i oktober til begyndelsen af april.

Silkehalens videnskabelige navn er Bombycilla garrulus af Bombux = silke og cilla = hale, mens garrulus betyder at pludre. Det sidste hentyder til, at den giver lyd fra sig det meste af tiden – en meget karakteristisk fin klokkeagtig lyd.

Læs mere om Silkehalen her.

Tekst: Søren Peder Nielsen

Fotos: Morten Scheller Jensen