Sussie Paghs bog ”Nordens kloge kragefugle” vil i mange år fremover være bibelen når det gælder de nordiske kragefugle.

Der er mange år imellem, vi på dansk får udgivet en gedigen, videnskabeligt funderet og samtidig alment tilgængelig behandling af en fuglegruppe, som tilfældet er med Sussie Paghs nye bog.
Bogen gennemgår samtlige i Norden ynglende kragefugle, dvs. de i Danmark almindeligt forekommende Skovskade, Husskade, Allike, Ravn, Råge, Gråkrage, den i Danmark sydligt udbredte Sortkrage, den fåtallige gæst, Nøddekrige, og endelig den nordskandinaviske Lavskrige.

Råge. Foto: Eva Foss

Bogen går meget grundigt til værks. Den gennemgår minutiøst alle aspekter ved de enkelte arter.
Hver art indledes med en faktaboks med oplysninger som: Systematisk placering, underarter, udbredelse, trækforhold, udseende, ynglefakta (kuldstørrelse, rugetid etc.), og endelig anføres for hver art det ældst konstaterede individ.

Herefter følger hovedafsnittet, hvor vi grundigt informeres om fødevalg, habitat og især om (social) adfærd og mentale evner. Forfatteren går videnskabeligt til værks, der er ingen løse påstande her. Alt dokumenteres i form af referater af undersøgelser og forsøg og med notehenvisninger, så man kan finde frem til de originale afhandlinger, der ligger til grund.

Husskade: Foto: Jannick Spangsberg Pedersen

Forfatteren er Ph.D. i zoologi og ansat ved Aalborg Universitet. Hun har sidefag i psykologi, og det slår tydeligt igennem i bogen. Man bemærker hendes store interesse for fuglenes mentale evner, der fylder meget for alle arter.
Kragefuglenes hjerner er de mest veludviklede i fugleverdenen, ja de er på højde med menneskeabernes ifølge forfatteren. De er et af argumenterne for, at evolutionen ikke blot har fremelsket avancerede hjerner hos mennesket, men også andre steder i livets mange forgreninger (blæksprutterne er vel et andet eksempel).
Forfatteren gennemgår mange forsøg, der afdækker kragefuglenes mentale formåen og sammenligner dem med udviklingen af småbørns evner. Det påvises, at nogle kragefugle kan genkende sig selv i et spejl, de kan sætte sig ind i andre fugles hensigter, og der refereres en række sofistikerede forsøg, der viser at fuglene er i stand til at klare vanskelige tests.

Ravn. Foto: Per Poulsen

Bogen er spækket med viden om fuglene, f. eks. at Krager husker vadefugles redested fra det ene år til det andet, at Husskader trods deres notoriske redeplyndring i det lange løb ingen indflydelse har på småfuglebestande f. eks. i parcelhushaver. Vi får også at vide, at den vigtigste dødsårsag for Husskader er territoriekampe, der bl.a. finder sted i forbindelse med de såkaldte skadebryllupper.
Vi får også en grundig behandling af visse kragefugles sociale overnatning, hvorfor den finder sted, og hvad fuglene opnår ved den.
Sådan kunne man blive med. Der er næppe det fænomen hos kragefuglene, der kan belyses videnskabeligt, vi ikke får besked om.


Sortkrage: Foto: Aage Matthiesen

Den uendelige diskussion om, hvorvidt Gråkrage og Sortkrage er to adskilte arter eller blot underarter af Krage, bliver grundigt sat på plads: Der er tale om to adskilte arter! Dette er som alt andet i bogen dokumenteret med henvisninger til afhandlinger om emnet.

Alt i alt har vi fået den ultimative bog om Kragefuglene, som ikke er til at komme uden om, hvis man interesserer sig seriøst for disse fugle. Den er grundig, gedigen og videnskabeligt pålidelig. Til gengæld er det tør læsning – underholdningsværdien er ikke voldsomt stor.
Bogen er overordentlig flot illustreret med fotos og med stregtegninger af Jens Gregersen.
Henvisningerne til afhandlinger og artikler efter gennemgangen af de enkelte arter er en guldgrube for sig. Det vil være et godt sted at begynde, hvis man vil danne sig et overblik over den vigtigste internationale forskning om kragefuglene.
Til slut et lille minus – der er hverken register eller indholdsfortegnelse. Det sidste er en decideret mangel.

/Søren Peder Nielsen 23-05-2020