”Vildmarken”, en organisation under Hempel Fonden, er nu ejer af Nørholm Gods. Fonden vil i de kommende år iværksætte en række initiativer, der skal forbedre biodiversiteten i området.
Hempel Fonden havde 24/8 indbudt til et informationsmøde, hvor de 250 – 300 fremmødte, heriblandt undertegnede, fik en orientering om de foreløbige planer for det 870 ha store område. Man lagde ud med nogle korte oplæg af fondens folk, og herefter var der mulighed for at stille spørgsmål til de enkelte repræsentanter. Jeg benyttede lejligheden til at stille spørgsmål til Nørholms naturforvalter, Anna Sünksen og følge hendes dialog med andre spørgelystne deltagere. Det følgende er, hvad jeg fik ud af det.
”Vildmarken” har opkøbt en håndfuld store danske naturområder, hvor fremme af biodiversiteten har højeste prioritet. Udover at komme den trængte danske natur til undsætning lægger fonden stor vægt på forskning, undervisning og formidling.
I modsætning til mange andre naturområder, hvor detaljerede plejeplaner iværksættes for at skabe optimale forhold for enkelte truede arter, arbejder ”Vildmarken” med rewilding. Her er de to vigtigste virkemidler etablering af naturlig hydrologi og udsætning af store græssere som heste, kreaturer etc. Man lader herefter dyrene klare naturplejen.
En vigtig del af fondens arbejde er at forske i og opsamle erfaringer om rewilding, så fremtidige projekter kan drage nytte heraf.
Fonden har i en årrække praktiseret rewilding i et stort naturområde, Saksfjed Inddæmning, på Lolland og er således godt rustet til at gå i gang på Nørholm.
De konkrete planer er endnu ikke på plads, hvorfor det følgende er med forbehold, men hovedtrækkene bliver sandsynligvis sådan:
Heden, engene og den gamle løvskov SØ for A12 og Grindstedvejen.
Området er allerede natur og indgrebene bliver begrænsede. Man vil indhegne hele området som én stor indhegning og udsætte Exmoor-ponyer og Tauros-okser, dyr som er velegnede til at leve vildt året rundt og finde føden selv. Dem har man gode erfaringer med i Saksfjed vildmark (og mange andre steder). Tauros-oksen er en race, som er fremavlet, så den mest muligt ligner den for længst uddøde urokse.
Heden - et af de åbne områder
Dyrene skal ved at æde opvækst og slide på den eksisterende trævækst skabe mere lysåben natur og mere varierede forhold med skrab og gødning til gavn for planter og insekter.
Dyrene vil være under dyrlægetilsyn, og der vil blive tilskudsfodret, hvis de ikke finder tilstrækkeligt føde i naturen.
Hegnene vil være nogenlunde, som man kender overalt, hvor landmænd har kreaturer på græs.
Man vil desuden skabe naturlig hydrologi ved lukning af grøfter og eventuelle dræn, så der opstår fugtige områder og vandhuller.
Heden - her sprunget i skov
Der er ingen planer om at fjerne de nuværende ret store områder med bjergfyr, der jo ikke er hjemmehørende i Danmark. Fonden følger her en trend, der breder sig inden for naturforvaltning, hvor hjemmehørende defineres bredere, nemlig som Europa nord for Alperne. Efter den definition er bl.a. Bjergfyr, Rødgran og Europæisk Lærk hjemmehørende.
Der arbejdes altså ikke målrettet henimod at etablere en egentlig lynghede, men man lader dyrene arbejde og ser, hvad der sker.
Plantagerne i den nordlige del af området (Mikkelborg, Ellebæk og Tårnskov).
Her vil der blive gået mere drastisk til værks. Man vil her fjerne de ikke-europæiske træarter, først og fremmest Sitkagran. Det vil jo automatisk skabe lysninger i skoven. Der vil nok også blive udsat heste og okser, som kan ændre plantagerne i mere lysåben retning.
Også her vil man etablere naturlig hydrologi ved at lukke grøfter og dræn.
Ryddet nåleskov (dog ryddet før "Vildmarken" overtog). Dette stykke får formentlig lov at passe dig selv
Agerjorden.
Her dyrkes lige nu kartofler. Når de er høstet, vil der ikke blive sået nye afgrøder, men jorden får lov at passe sig selv. Den vil med tiden springe i skov, men også her kan okser og heste blive sat ud. Måske vil der også blive iværksat forskellige eksperimenter som f. eks. at fjerne mulden på nogle partier. I den blotlagte råjord, vil floraen blive helt anderledes.
Også på agerjorden vil dræn og grøfter blive lukket, og det er desuden planen at frilægge Ellebækken, der nu løber i rør under markerne og først dukker frem i lyset inde i den gamle løvskov syd for A12 og derfra løber ud i Varde Å.
Kartoffelmark. "Nedvisnet" formentlig med Round Up. Efter høst bliver det overladt til naturlig tilgroning
Tidsplanen.
Langt fra alle tiltag kan sættes i gang umiddelbart. Mange af dem kræver godkendelse fra forskellige myndigheder, og sagsbehandlingstiden her kan være lang.
Specielt for heden gælder en gammel fredning fra 1913, der effektivt forhindrer rewilding, men et nyt fredningforslag blev umiddelbart før sommerferien godkendt af Varde Byråd og fremsendt til Fredningsnævnet, hvor det forventes vedtaget.
De første større forandringer vil man dog hurtigt kunne følge på agerjorden og i nåletræsplantagerne.
Publikumsadgang.
På infomødet var der naturligvis stor interesse for mulighederne for færdsel i området fremover.
Der bliver fri færdsel som nu, og der er planer om etablering af gang- og cykelstier, dels for at forbedre forholdene, dels for at dirigere publikum uden om de mest følsomme områder.
Bilkørsel vil være tilladt, hvor det er tilfældet nu. Der vil blive etableret færistre, hvor man kører ind i indhegnede områder.
Publikum skal naturligvis være indstillet på, at der færdes ponyer og store Tauros-okser i området. De er dog ganske fredelige, men man bør behandle dem som vilde dyr, ikke komme dem for nær og især undlade at fodre dem eller give dem godbidder.
Fremtiden.
Det bliver spændende at følge udviklingen fremover.
Vi vil nok komme til at opleve en mere varieret natur end i dag – et mosaiklandskab med åbne arealer, krat, skov, vandhuller, kær og andre fugtige strøg. Alt sammen vil give et rigere planteliv, mange flere insekter og dermed de fugle, der lever af insekterne. Vil vi være så heldige (hjulpet af klimaændringerne) på længere sigt at få Hærfugl, Ellekrage og Biæder, der er afhængige af store insekter? - vi har lov at håbe.
Synet af ponyer og okser vil give landskabet en ny karakter og føje en ekstra dimension naturoplevelsen .
Tekst og foto: Søren Peder Nielsen
Den gamle skov på skrænten mod ådalen
