Inge Nagstrup - bestyrelsesmedlem

Fugleinteressen startede for mig som barn i 1970 og 80’erne, hvor jeg i timevis kunne studere fuglene på foderbrættet (dengang var der ikke så megen anden underholdning!). Som helt ung meldte jeg mig ind i DOF, men det var lidt svært at finde ligesindede fæller, så efter nogle år meldte jeg mig ud igen. Herefter blev det i mange år planterne og insekterne, der mest fik min opmærksomhed. Min naturinteresse er meget bred og for omkring 10 år siden meldte jeg mig igen ind i DOF. Nu gik det bedre med at finde ligesindede fæller!

Jeg arbejder med naturforvaltning i det daglige og brænder også for at forbedre levestederne for fuglene. Desuden synes jeg det er interessant at følge med i naturens udvikling med både fremgange og tilbagegange for arterne. Derfor deltager jeg også i punkttællingsprogrammet, hvor jeg indtil videre har én enkelt tællerute.

 Jeg blev valgt ind i bestyrelsen i 2024, hvor jeg er med i formidlingsudvalget.

Carsten Mathiesen - bestyrelsesmedlem

Min interesse for fuglene tog ekstra fart i mine teenage-år, da jeg fik en kikkert, hvorefter det blev til en masse fugleture i Esbjerg skovene og ved Sædding Strand. Fugleinteressen (og interessen for dyr) ledte mig til biologistudiet i Århus, hvor jeg året rundt tilbragte næsten al min tid med fugleobs ved Brabrand sø og i Århus-skovene samt deltog i utallige fugleture. Senere har så naturpleje, planterne og svampene trængt sig på, men jeg har bibeholdt min glæde ved fuglene.

Søren Peder Nielsen - bestyrelsesmedlem

Min fugleinteresse begyndte i barndommen. Jeg meldte mig ind i DOF i begyndelsen af 1960’erne, da jeg var ca. 12 år og købte en billig og elendig kikkert, der tegnede streger i alle regnbuens farver rundt om fuglene. For konfirmationspengene købte jeg en bedre kikkert (efter datidens forhold).
Der var ingen lokalafdeling af DOF, Natur og Ungdom eller lignende i Ølgod, hvor jeg voksede op, så jeg var alene med min interesse. Jeg strejfede rundt i Ølgod skov og blev skrap til de arter, der var der, men lærte ellers ingen fugle (andefugle, vadefugle etc. var lukket land for mig). Til gengæld slugte jeg alle de fuglebøger, jeg kom i nærheden af og glædede mig, hver gang der kom et nr. af DOFT eller ”Feltornitologen”.

Da jeg blev lidt ældre ophørte fugleinteressen bortset fra i ferierne, der nogle år blev holdt på Holmsland Klit.
Jeg boede ca. 20 år i København, men fra begyndelsen af 1990’erne, hvor jeg var flyttet tilbage til Jylland, vågnede interessen igen, og jeg blev aktiv på ture med Naturhistorisk Forening og DOFs lokalafdeling i Sydvestjylland. Her lærte jeg en masse af garvede ornitologer, så meget, at jeg i en årrække kunne fungere som turleder i DOF Sydvest.

Jeg har været med i bestyrelsen for DOF Sydvestjylland siden midten af 1990’erne afbrudt af et par pauser. Jeg var i mange år turleder, ansvarlig for DOFbasen lokalt og webansvarlig. Det sidste er jeg stadig, og desuden arbejder jeg med naturpolitik i bestyrelsen.
På Filsø var jeg i en årrække med i de månedlige tællinger, nu nøjes jeg med et par årlige transekttællinger og er med i udarbejdelsen af årsrapporten.

Kim Fischer - bestyrelsesmedlem

Det begyndte i 1973. Jeg var 12 år gammel, det er 50 år siden. En kammerat fra Korsør kom til Sønderho i ferier og havde lært om tre vigtige ting: Fuglebog, kikkert og notesbog. Desværre havde jeg i begyndelsen kun ”Fugle i Farver” og en meget dårlig kikkert. Det var frustrerende ikke at kunne bestemme vadefuglene, især de flyvende af slagsen, så jeg var grædefærdig når flokke passerede, uden at jeg kunne lave en feltbestemmelse. Men jeg mødte ”guderne” fra Esbjerg organiserede i Natur og Ungdom i form af Niels Knudsen, Jørgen Bent Thomsen, Lars Maltha Rasmussen og Svend Rønnest m.fl. og fik via fritidsjobs sparet sammen til UDSTYRET: Kowa 10X50 og teleskopet også kaldet kakkelovnsrøret. Jeg husker endnu meget tydeligt fornemmelsen af at pakke kowaen ud, lugte til den og nyde min nye status som indviet: Nu var jeg en rigtig fuglekigger!

En lokal lærer, Ewald Munksgaard, tog mig med ud på ture i sin blå Simcabil. Konen brød sig ikke om det: ”Skal du nu ud og føjte igen!” Jeg svor at jeg aldrig ville anskaffe mig sådan en kone! Vandfugletællingerne var i gang i 70'erne under ledelse af Hans Meltofte, og det blev starten på tællekarrieren. Vadehavet skulle som et af verdens vigtigste vådområder beskyttes. De store mængder af vandfugle skulle dokumenteres og bruges til at vise områdets vigtighed. For mig dannede det total mening og jeg tæller stadig.

Kim blev i 2023 tildelt DOFs hæderspris. Læs om det her.