Havørn på Filsø 2021

Ovenpå succesåret 2020 med to udfløjne unger, gik det helt galt for Filsøs Havørnepar i 2021. Den første rede måtte forlades. I andet forsøg på ny rede blev en unge udklækket, men den omkom, inden den var flyveklar.

Allerede i december 2020 mødte jeg jævnligt Filsø ørneparret ved en tidligere rede i Vrøgum Plantage. Her var de godt i gang med at bygge til på den rede, de brugte i 2019, hvor det iøvrigt ikke lykkedes parret at få unger på vingerne. Det år forlod de reden på det tidspunkt, hvor æggene burde klækkes. Vi fandt aldrig årsagen til det mislykkede yngleforsøg.   

Vinteren 2020-21 var ørnene tilsyneladende fast besluttet på at gentage yngleforsøg i 2019-reden, der i løbet af vinteren blev bygget endnu større - faktisk er det den største rede i parrets historie. Filsø-parret har ynglet siden 2013 og indtil 2020 bygget 7 reder.
Da vi nærmede os den tid, hvor æggene skulle lægges, var ørnene dog forsvundet fra 2019-reden.

Ligesom i 2017 var reden blevet overtaget af et par Stor Hornugle, lige for næsen af ørnene.
I begyndelsen af året havde jeg observeret, at uglens rede siden 2017 var ved at være så forfalden, at æg eller unger kunne falde ud mellem grenene. Derfor havde jeg informeret Naturstyrelsen Blåvandshuk om redens dårlige tilstand, og med henvisning til Klaus Dichmanns hjemmeside med vejledning i uglereder tilbød de straks at bygge og opsætte en kunstig redeplatform til Stor Hornugleparret.
Uglerne forkastede Naturstyrelsens kunstige rede. De syntes tilsyneladende langt bedre om Havørnenes store rede, og ørnene var atter en gang jaget på porten af uglerne og måtte i hast bygge en ny rede, denne gang ved Filsø.

Ved Filsø er der fred og ro for ørnene. Æglægning, rugning og fodring af unge/unger gik planmæssigt langt hen ad vejen.

I slutningen af maj måned observerede jeg de to gamle Havørne sidde mindst 1 ½ time side om side i et træ nær ved reden. Det er ikke så usædvanligt, at ungen/ungerne er alene i reden, hvis vejret er lunt, men et par dage senere var der ingen ørne ved reden i løbet af de par timer, jeg observerede. Jeg gik ind i området og fandt en død unge ligge under træet. Lidt underligt manglede den hovedet og en vinge. Har der været et menneske på spil eller er det ræven? Vi kender ikke dødsårsagen.

Kulde og blæst i foråret og forsommeren har gjort, at det har været et rigtig dårligt yngleår for mange fugle. Hvis det blæser ved jorden, blæser det endnu mere i en rede ca. 20 m til vejrs. Ungen kan være blæst ud af reden, eller reden kan være blæst delvist ned. Ungen kan være i dårlig almen tilstand på grund af regn og kulde - vi ved det ikke.

Filsøs ørnepar holder fortsat sammen. Vi møder dem stadig jævnligt ved Filsø.

Tekst og foto: Karin Gustausen

Skarvkolonierne på Filsø blev i 2020 for første gang optalt via luftfotos optaget fra en drone. Operationen er netop gentaget her i maj 2021.

Dronetællingen i 2020 viste 985 besatte skarvreder på øen Storeholm.
Resultatet var overraskende stort, da det afveg meget fra ornitologernes tællinger fra land. 
Forskellige ornitologer har i begyndelsen af maj 2020 indtastet følgende antal ynglende skarver på Storeholm: 286, 350 og 290. Dronetællingen viste som sagt 985 besatte reder d. 6. maj 2020.
En ny skarvkoloni i trætoppene Under Holmbanken blev ikke talt med drone i 2020. Her viste Filsøgruppens tælling mindst 236 besatte reder i 2020.

Den 10. maj i år, 2021, blev de to skarvkolonier: Storeholm og Under Holmbanken optalt med drone af Thomas Eske Holm fra Aarhus Universitet.
Planen er at følge, hvordan den voksende bestand af havørne påvirker skarvkolonierne.
Dronen var på forhånd programmeret til at registrere øen ved bestemte punkter, så den fotograferede hele øen. Se foto.

Da jeg fik vist billeder fra dronen, dukkede der langt flere reder op end først antaget. Skarvene ligger på reder i forskellige højder og terrænet er let kuperet. Samtidig viser det sig, at der er en del små søer på øen.

Rederne skal efterfølgende tælles ved hjælp af de fotos, der blev taget. og det bliver formentlig noget af en tålmodighedsopgave at tælle de ca. 1000 reder.
Der skal skelnes mellem rastende og rugende skarver på rede. I nogle af rederne er skarverne i færd med at fodre unger.
Skarvene og de øvrige fugle (der er også ynglende måger og terner på Storeholm) er upåvirket af dronen. De bliver liggende på rederne og flyver ikke op, når dronen flyver over kolonien. Til forskel fra, når en af Havørnene muser over øen. Der bliver de rugende Skarver liggende på rederne for at beskytte æg eller unger, mens de rastende Skarver og måger flyver op i nervøse sværme. Naturligvis med god grund.

Vi afventer resultatet af optællingen fra Århus Universitet.

/Karin Gustausen 15-05-2021

 

2020 var en vellykket ynglesæson for Filsøs Havørnepar - to unger kom til verden, udviklede sig fint og forlod reden som fuldt levedygtige ungfugle.

Der har kun været få og korte forstyrrelser i den tid, jeg har overvåget reden. 
En dag kom en flok Gråkrager larmende ind over reden. De fortrak dog hurtigt, efter at den voksne ørn med få vingeslag tog en tur over reden som for at sige: “Så kan I godt smutte herfra.”

Det blev til to unger, der blev ringmærket af de erfarne ringmærkere Kim Skelmose og Lars Ulric Rasmussen. Danske Havørne får ring på begge ben: en sort ring på venstre ben med tal, der er unikt for hver Havørn og en ring på højre, hvor ringen er gul øverst med tal og metal nederst. Denne ring viser, det er en dansk ørn. 

Filsø-ungerne fik numrene DO 88/119 og DO 89/120. Hvis I ser, eller får taget fotos af en Havørn, hvor man kan se ringenes tal, er det vigtigt at sende informationen til www.fuglering.dk.  

Årets unger er begge hanner, der jo som bekendt er mindre end hunner. Man måler anklens omkreds for at konstatere, om det er en han eller en hun. Hunner har kraftigere ankler end hanner.

De var begge sunde og raske med en normal vægt for Havørne i den alder. På ringmærkningstidspunktet, 42 dage gamle, vejede de lidt over 3 kg, altså 2-3 kg mindre end de voksne ørne.

Efter ihærdige flyveøvelser på reden fløj de to unger ud i redeområdet. Her har de opholdt sig i flere uger, hvor maden blev serveret på reden. Havørneunger er meget sultne - nærmest hele tiden, hvis man skal vurdere efter den skrigen, de frembringer i området i den periode.

Derefter førte forældrene ungerne til et sikkert sted ved Filsø. Her blev de i flere uger overvåget af mindst den ene voksne ørn. Fra et egnet sted i toppen af et træ med god udsigt har den siddet i timevis og overvåget de unge uerfarne ørne.

Noget kunne tyde på, at den periode er slut, og at der fremover bliver slækket på overvågningen. 

Forældrene greb ikke ind, da de to unge ørne forleden blev set og fotograferet af Ole Fredslund, de fløj dels sammen med en fremmed yngre ørn og dernæst sammen med to Fiskeørne.

I 2018 var en fremmed, yngre ørn sammen med ungerne det meste af eftersommeren. Måske gentager det sig i år. Iøvrigt kunne den fremmede være en fra kuldet i 2018. Desværre blev de ikke ringmærket det år, og dermed er der ingen bevis for det.

Tekst og foto: Karin Gustausen.
31.08.2020.

Ynglefuglene på holmene i Filsø bliver hvert år optalt ved hjælp af droner, der flyver henover i lav højde og optager fotos, som efterfølgende er udgangspunkt for en optælling af fuglenes reder. Rapporten for 2020 er netop offentliggjort.

Det er Aarhus Universitet, nærmere bestemt DCE, der står for projektet, der foruden Filsø også omfatter Gyldensteen Strand på Fyn og Birkesø i Lille Vildmose, alle lokaliteter ejet af Aage V. Jensens Fonde, der da også betaler projektet.

Fuglene på Filsø bliver systematisk optalt året rundt af den såkaldte Filsøgruppe af frivillige og er blevet det siden søens genetablering. Disse tællinger er udgangsmaterialet for årsrapporterne, der udgives af Filsøgruppen - oftest med stor forsinkelse.


Hættemåge - unge på et par måneder. Foto: Aage Matthiesen

Dronetællingerne af yngleøerne har imidlertid vist, at optællingerne fra land langt fra giver et korrekt billede af bestandene. Dronetællingerne afslører, at der yngler langt flere fugle, end tællingerne fra land antyder.
Hovedresultatet af årets tælling ses herunder:

Tabel 2 (Filsø). Det totale antal ynglefugle (individer og/eller par) på øerne i Filsø.

Art Individer Par / reder
Hættemåge 12.980 9.086
Sølvmåge   1.515 1.061
Sildemåge   266 186
Skarv    985
Knopsvane    21
Toppet lappedykker    12
Grågås    4
Gråand    3
Troldand    1













Det springer i øjnene, at mere end 9.000 par Hættemåger yngler på Filsø.
Kolonien her og den i Sneum Digesø er de største i Danmark.

Optællingerne fanger langt fra alle ynglende vandfugle på Filsø. Nogle fugle (f. eks. rugende gråænder) vil ofte være usynlige på luftfotos, og ænder, gæs og vadefugle yngler også rundt langs søbredderne, der ikke overflyves af dronerne.
Til gengæld kan man regne med, at stort set alle måger og skarver er talt med.

Toppet Lappedykker. Foto: Søren Vinding

Selve rapporten kan ses her.

 /Søren Peder Nielsen 04-10-2020

Sølvmåge. Foto: Aage Matthiesen

En Hvid Pelikan (Pelecanus onocrotalus) på Filsø er nok det første vilde eksemplar af arten, der er fundet i Danmark.
Fuglen, der tidligere hed Almindelig Pelikan, er set enkelte gange tidligere, men det har højst sandsynligt alle været undslupne fangenskabsfugle.

Læs Karin Gustausens beretning og nyd hendes fotos nedenfor.

Lørdag den 22. juni 2019 blev en Hvid Pelikanen meldt ud af Mathias Thiim fra Filsø.


Kæmpen med Fiskehejre og Skestork

Min mand, Sven Bødker, og jeg ilede derud om aftenen. Der stod allerede en pæn flok ornitologer. Kl 21.10 ankom de første fra Sjælland. De var kørt hjemmefra få minutter efter, den var meldt ud.

Desværre var Pelikanen gået til ro. Den stod ved Søbredden af Mellemsø og i tusmørket blev det kun til dårlige fotos. Derfor var jeg nødt til at tage til Filsø næste morgen. Jeg kunne alligevel ikke sove, så jeg tog hjemmefra kl 4.00 og ankom til østlige P-plads kl 4.30. Der holdt allerede 6-8 biler, som var på vej derfra til Kirkeodde tårnet fordi fuglen havde flyttet sig dertil. Mig bagefter.
Fra tårnet fik jeg taget lidt fotos sammen med en en fyr, som havde overnattet i bilen i nærheden af Filsøområdet.


Gab!

Pelikanen fløj mod syd og jeg ærgrede mig over, jeg ikke havde fulgt min første indskydelse, at vente på den i Langoddetårnet, for der fløj den lige forbi.
Hver gang den var oppe at flyve var alle de øvrige fugle også i luften, og mange forsøgte at jage den væk. Jeg troede, Pelikaner kun spiste fisk, men efterfølgende har jeg googlet mig til, at den også kan spise fugle. Det ved de ynglende måger ved Filsø tilsyneladende.



Alle tilbage til Dæmningsvejen, hvor den kunne ses fra. Jeg tog til Langoddetårnet, hvor jeg nød fuglen helt alene i ca 1/2 time. Pelikanen gabte, spiste og gik en lille tur på en smal tange i søen.

Kl. ca 8.30 fløj den over Mellemsø og forsvandt bag ved Storeholm og blev mig bekendt ikke set senere ved Filsø.

Man mener den er kommet direkte fra Tyskland, ca 150 km fra Filsø, d 22.06. Dagen efter d. 23.06 fløj den til Vejlerne, hvor den blev opdaget ca. kl. 20 samme dag.
En ungfugl i sit andet år, sandsynligvis fra Balkanområdet, som er blevet forvildet til Danmark.

Tekst og foto: Karin Gustausen
25-06-2019


I selskab med Skestork, Fiskehejre og Pibeænder


Så letter vi.