Storværk om Storken i Danmark
Peder Thellesen udgiver resultatet af mere end 40 års studier over den hvide stork som dansk ynglefugl.
Peder V. Thellesen
Ynglende Hvid Stork i Danmark 1800 – 2020
Eget forlag, 2025
540 sider
ISBN: 978-87-975112-1-3
PDF: https://pub.dof.dk/artikler/2632/download/2025-ynglende-hvid-stork-i-danmark-1800-2020
Peder Thellesen er først og fremmest kendt for sine livslange studier over ynglende Stær og Landsvale med udgangspunkt i sin landejendom i Hjortkær ved Bramming, et arbejde der har gjort landmanden uden nogen videnskabelig uddannelse kendt i verdens vel nok mest prestigefyldte naturvidenskabelige tidsskrift, Nature.
Du kan læse om dette arbejde i en tidligere artikel her på hjemmesiden: https://www.dofsydvest.dk/arkiv/diverse/manden-og-staerene
Ved siden af disse meget omfattende studier, har Peder Thellesen imidlertid også i alle årene interesseret sig for den hvide stork.
Han var med i DOFs storkegruppe, han har ringmærket 200 storke, og han har været med til at sætte mange storkereder op.
Interessen for storken fik også en historisk dimension - hvor har storken ynglet i fortiden? Den eksisterende litteratur viste sig at være spredt og ufuldstændig, så Peder Thellesen satte sig for at samle al viden om emnet.
Han gennemgik derfor al tilgængelig litteratur, men fandt ud af, at der på Zoologisk Museums arkiver fandtes meget store datamængder, der ikke systematisk var udnyttet tidligere. Han fik tilladelse til at låne materialet hjem på gården (i passende portioner gennem flere år) og sad omhyggeligt og noterede ned. De vigtigste kilder i museets arkiv er dels Halfdan Langes storke-dagbøger fra 1915-1955 dels Zoologisk Museums storketællinger. Især Halfdan Langes materiale var krævende at udnytte, håndskrevet med forkortelser og tegn, der ikke alle var umiddelbart forståelige.
Peder Thellesen påbegyndte arbejdet i 1983 og har arbejdet på det siden. Det er et livsværk, resultatet af utallige arbejdstimer.
Der er tale om et opslagsværk med rå data om samtlige kendte storkereder i Danmark gennem tiderne. Det er ikke beregnet på gennemlæsning (det ville være som at læse en telefonbog, mener forfatteren).
Bogen er ordnet geografisk efter amter og herunder alfabetisk efter stednavne (oftest sogne).
For hver lokalitet angives de enkelte reders placering, f. eks. anføres for Varde 18 forskellige redeplaceringer. Hver enkelt rede gennemgås herefter år for år og, så vidt det er kendt, anføres antal æg og unger.
En rede, Brogade 6, Varde, er f. eks. fulgt stort set årligt fra 1921 til 1963, hvor den blev forladt.
Eksempel på opslag i bogens hoveddel
Bogens hoveddel afsluttes med en oversigt over ikke mindre end 148 storkekolonier (dvs. byer eller bygninger med mere end 5 ynglepar). Her får man en meget klar fornemmelse af, hvor talrig storken tidligere var, f. eks. husede en kirke på fyn 12 reder og en anden ikke mindre end 26. Den hvide stork ynglede dengang også i træer, f. eks. 25 par i en skov ved Borup på Sjælland (nogle af dem var dog Sort Stork!). 7 par ynglede i et enkelt træ.
I Nysted på Lolland var en koloni overtaget af Fiskeørne - i alt 12 par. Det var tider!
Rundt omkring falder man over pudsige detaljer, f. eks. optræder både Steen Steensen Blicher og Jeppe Aakjær som kilder.
Foruden hoveddelen, gennemgangen af storkerederne, indeholder bogen et forord, hvor Peder Thellesen fortæller om, hvordan han fik sin livslange interesse for fuglene, afsnittet ”Materiale og metode”, hvor man får eksempler på bl. a. Halfdan Langes storkedagbøger og Zoologisk Museums spørgeskemaer og endelig et genoptryk af Peder Thellesens artikel om storken i Danmark fra DOFT 114, 2020, der fungerer som et sammendrag og uddrager konklusioner af arbejdet.
Endelig men ikke mindst vigtig er en lille læsevejledning, hvor man får forklaret forkortelser m.v.
Det er et kæmpearbejde, der nu foreligger, samtlige kendte storkereder i Danmark siden 1581, hvor man har den første optegnelse, og frem til 2020 er registreret. Det er et værk man ikke kommer uden om i fremtiden, hvis man vil beskæftige sig med storkens udbredelse i Danmark.
Bogen kan, så længe oplag haves, købes for 300 kr. + fragt hos forfatteren:
Peder Thellesen, Tlf. 7519 1438, Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
eller hos redaktøren
John Frikke, Tlf. 2042 6265, Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Den er som nævnt også tilgængelig online:
https://pub.dof.dk/artikler/2632/download/2025-ynglende-hvid-stork-i-danmark-1800-2020
2025-08-18
Søren Peder Nielsen
Ørneklubben
Ørneklubben er DOFs tilbud til børn fra 6 til 12 år - og deres forældre/bedsteforældre
Her på siden annoncerer vi Ørneklubbens ture i rimelig køreafstand fra Sydvestjylland, dvs. Sønderjylland, Vestjylland, Sydøstjylland, det vestlige Fyn og naturligvis Sydvestjylland,.
Vi annoncerer også turene på vores facebookside: https://www.facebook.com/groups/533180373443020
Næste tur(e) med Ørneklubben i området:
Pip og panser nær Holstebro lørdag den 6. september kl. 9 - 11
Læs mere om Ørneklubben og se, hvordan du tilmelder dit barn:
https://minside.dof.dk/bliv-medlem/oerneklub/?gift=true
Kim Fischer - DOFs hæderspris
Kim Fischer er blevet tildelt DOFs hæderspris for 2023 for sit store arbejde for Fanøs fugleliv gennem en menneskealder.
Nedenfor kan du læse "Fugle & Naturs" artikel i forbindelse med tildelingen.
Naturstyrelsen - hugstplaner 2025
Hjælp Naturstyrelsen med at frede reder af truede fugle.
Naturstyrelsen fælder træer i skovene året rundt. Det udgør naturligvis en risiko for skovens ynglefugle. Som ornitolog klan du gøre en indsats for at minimere risikoen ved at indberette ynglepladser for truede fugle.
Det er nu, vi skal være opmærksomme på ynglende rovfugle og andre sårbare fugle for at undgå skovning og forstyrrelser ved reden.
Listen over sårbare arter ses her:
Det er ikke nødvendigt, at indberette redepladser som Naturstyrelsen allerede har viden om. Men hvis du har gjort nyere observationer af redesteder, som du mener at Naturstyrelsen ikke allerede kender til, må du meget gerne skrive til den lokale enhed, Blåvandshuk: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til den
hugstansvarlige skovfoged Stiig Charmig Bayer på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .
I Danmark skal al fældning af træer bl.a. respektere artsfredningsbekendtgørelsens regler. Retningslinjerne for Naturstyrelsens arealdrift går tilmed videre end lovgivningen og skal også overholde de krav der er fastsat ifm. skovcertificeringen og de interne retningslinjer i Naturstyrelsens
”Redetræspolitik” og ”Økologiske retningslinjer”.
Naturstyrelsens hugstplaner for 2025 kan nu ses på digitalt kort.Duehøg. Foto: Aage Matthiesen
For at holde styr på ynglesteder for sårbare arter m.v., benytter Naturstyrelsen sit eget registreringssystem ”Pas-På-kortet”. Dette system anvendes alene af Naturstyrelsen selv og medarbejdere fra betroede institutioner, der arbejder på arealerne. Foruden Naturstyrelsens egne observationer og direkte indberettede observationer fra bl.a. ornitologer, kan Pas-På-kortet fremadrettet også hente nye data om stedfaste arter direkte fra bl.a. Arter.dk og dermed DOFbasen.
Derudover foretager Naturstyrelsen selv supplerende feltundersøgelser inden skovning i udvalgte bevoksninger, særligt i ældre bevoksninger i yngleperioden, og evt. nye oplysninger fra lokale ornitologer vil i den forbindelse være meget værdifulde.
I de områder der er markeret med lilla farve, har Naturstyrelsens lokal-enhed bestilt en opgave ved Naturstyrelsens driftsenhed, men driftsenheden har endnu ikke planlagt selve udførslen af opgaven. I de områder der er markeret med turkis farve er opgaven planlagt af driftsenheden til udførsel, hvilket vil sige at opgaven forventes gennemført i relativ nær fremtid.
Rækkefølgen af planlagte opgaver ligger dog ikke fast og en opgave kan derfor godt blive udført relativt kort tid efter, at den har skiftet status fra lilla (bestilt) til turkis (planlagt).
Der er udarbejdet en video-vejledning til brug af kortet, som kan ses på dette link.
Bemærk dog, at videovejledningen ikke er opdateret til den nye brugerflade og at kortet og funktionerne i videoen ser lidt anderledes ud.
Sortspætte. Foto: Aage Matthiesen
Da kortet med planlagte hugster er offentligt tilgængeligt, viser det ikke placering af kendte redepladser, da der kan være tale om arter der er følsomme for forstyrrelser. Selvom de kendte redepladser ikke fremgår af det udstillede kort, vil de dog fremgå af den arbejdsbeskrivelse som entreprenører m.v. modtager når fældningerne i de konkrete bevoksninger iværksættes.
2025-03-23
Problemet med vindmøller ved Vadehavet
Indenfor det sidste års tid har en stor og tung trussel ligget over Vadehavet
Kommentar af Karin Gustausen, formand for DOF Sydvestjylland, maj 2023.
Truslen er regeringens målrettede screening af tre områder ved Vadehavet til opsætning af testcentre på op til 450 m høje vindmøller i Natura 2000 og EF Fuglebeskyttelsesområder. Formanden for DOF Sønderjylland, Gert Fahlberg og jeg allierede os allerede i foråret 2022 med Naturpolitisk Udvalg i DOFs hovedbestyrelse, da vi vurderede regeringens trussel for rigelig stor til, at lokalafdelingerne kunne stå alene med det. Nu er der gået et år og efterhånden som tiden går og planerne endnu ikke er taget af bordet bliver bekymringen ikke mindre.
DOFs formand Egon Østergaard siger: "I DOF går vi ind for vindkraft som en fornuftig vedvarende energikilde, men vi er modstandere af uhensigtsmæssige placeringer af store vindmøller i områder, hvor man ved, at der foregår et massivt fugletræk, eller som tiltrækker større ansamlinger af rastende fugle. Vindmøller skal ikke placeres i Natura 2000 og EF-Fuglebeskyttelsesområder. Det vil kollidere med alle love, direktiver og internationale aftaler, der beskytter natur og fugle. Dansk Ornitologisk Forening / BirdLife Danmark er klar til at involvere EU og UNESCO, der har udnævnt Vadehavet til beskyttet verdensarv, i vindmølleplanerne."
Området nordvest for Ribe er Natura 2000 fuglebeskyttelsesområde nr. 51 Ribe Holme og nr. 57 Vadehavet med tilstødende marskområder af international betydning for en stor mængde fugles fourageringsområder.
Vadehavet bruges også af fugle om vinteren til overvintring, om sommeren som fældningsområde og som yngleområde for bl. a. Brushane, Fjordterne, Havterne, Rørdrum, Rørhøg og Klyde.
Flere undersøgelser viser, at mange fuglearter er gode til at undgå kollisioner med vindmøller. Der er ikke viden om, hvor meget vindmøller af den planlagte højde påvirker fuglelivet. Undersøgelser viser, at trækkende vandfugle undgår vindmøllerne. Ved trækbevægelser mellem fødesøgningsområder og overnatningspladser kan fuglearter vælge forskellige trækmønstre. Nogle arter flyver uden om eller over og andre igennem en vindmøllepark- med risiko for at kollidere med vingerne.
En stor del af de mange vandfugle ved Vadehavet trækker til og fra området fra/mod øst. Der er om foråret store flokke af Sortænder og Edderfugle som trækker mod Østersøen i store antal over land. Da Sortænder trækker om natten, kan der være øget risiko for kollisioner med vindmøllerne. En risiko som kan være særlig stor i usigtbart vejr. Undersøgelser viser, at gæs flyver i en højde på 170-190 m over vindmøller med en højde på 149 m. De planlagte vindmøller i Vadehavet bliver måske på en højde på 450 m. og vil dække en strækning på ca 8-10 km. I Sydvestjylland er det fra Kongeåens udløb til Kammerslusen ved Ribe. Det kan resultere i store omveje for fuglene og de kan miste et stort raste- og fourageringsområde ved Vadehavet.
Habitater med mange ørne er en dårlig ide at placere en vindmøllepark i, lyder det fra forskerne. Det er sket i Smøla i Norge og bør undgås. Der er i Danmark fundet 31 vindmølledræbte Havørne siden 1996. Der er formentlig mange flere, der aldrig er fundet.
I Sydvestjylland i 2021 blev der fundet en vindmølledræbt Havørn ved Sig og samme år mistede en Havørn den ene vinge ved vindmøllerne ved Tjæreborg. Den gik på marken med kun en vinge i mere end et døgn inden den blev fundet og aflivet. I midten af marts i 2023 blev der fundet en voksen Havørn, også under Tjæreborg vindmøllerne. Det viste sig at være hannen af et Havørnepar ved Gørding, der har sit fødesøgningsområde ved Sneum Sluse 15 km fra reden. Parret var begyndt at ruge i begyndelsen af marts, men da den ene part gik til, måtte den anden opgive og forlod reden få dage efter.
Hvad sker der, når Havørnene går på jagt over en stor flok gæs og vadefugle? Vil gæssene og vadefugle have samme evne til at undgå møllevingerne, når de i panik forsøger at undgå Havørnene? I Sønderjylland i Tingdal plantage overnatter 50-100 Havørne. De flyver om morgenen ud til Vadehavet for at søge føde. Det er mange yngre, ikke ynglende Havørne som endnu ikke har helt styr på vingerne ved kraftig blæst, som der ofte er ved Vadehavet.
Vadehavet i Danmark er del af den internationale Østatlantiske trækrute og allerede i 1998 blev Vadehavet fredet på grund af sin unikke natur. Nedenstående beskrivelse af fredningen kan ses her: https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1998/14001
Baggrund for fredning
Vadehavet er et af de vigtigste vådområder for vandfugle, der benytter den østatlantiske trækrute, og er således et værdifuldt fourageringsområde for mange tusinde vandfugle, der opholder sig her under trækket eller benytter området som yngle-, fældnings- og overvintringslokalitet. De vandfugle, der benytter Vadehavets ressourcer, yngler for størstedelens vedkommende i Nordskandinavien, Sibirien og Grønland. Samtidig er Vadehavet og forlandsområderne levesteder for mere end 500 arter af planter og dyr, hvoraf flere ikke forekommer andre steder i verden.
Der er blandt forskere en bekymring i forhold til nye EU-regler, der skal lempe naturhensyn i forhold til vedvarende energi og vi holder fortsat vejret i skræk i DOF Sønderjylland og Sydvestjylland.
DOF Sydvestjylland
Karin Gustausen, maj 2023 (pdb 030523)