Søndag den 22. februar 2026 er det Ørnens dag.
Dansk Ornitologisk Forening holder åbent hus kl. 10 - 14 på en række gode rovfuglelokaliteter over hele landet. Her står erfarne ornitologer klar til at udpege og fortælle om ørnene og de andre rovfugle, der dukker op.

Her i landsdelen tilbyder DOF Sydvestjylland tre arrangementer:

Kongeåslusen. Se mere: https://www.dof.dk/oplev-fuglene/ture-og-aktiviter?event_id=6017

Fanø. Se mere: https://www.dof.dk/oplev-fuglene/ture-og-aktiviter?event_id=6019

Filsø. Se mere: https://www.dof.dk/oplev-fuglene/ture-og-aktiviter?event_id=6120

Alle tre steder vil der med stor sandsynlighed være Havørne, og der er gode muligheder for andre rovfugle også.

Kom bare mellem kl. 10 og 14 og tag en kikkert med, hvis du har en. Ellers kan du låne på stedet.

Du kan se samtlige Ørnens dag arrangementer over hele landet her: https://www.dof.dk/ornens-dag-2026

/Søren Peder Nielsen 2026-02-12

Ørneklubben er DOFs tilbud til børn fra 6 til 12 år - og deres forældre/bedsteforældre

Her på siden annoncerer vi Ørneklubbens ture i rimelig køreafstand fra Sydvestjylland, dvs. Sønderjylland, Vestjylland, Sydøstjylland, det vestlige Fyn og naturligvis Sydvestjylland,.
Vi annoncerer også turene på vores facebookside: https://www.facebook.com/groups/533180373443020

Næste tur(e) med Ørneklubben i området:

Astrup Engsø ved Rømødæmningen 21. marts

Læs mere om Ørneklubben og se, hvordan du tilmelder dit barn:
https://minside.dof.dk/bliv-medlem/oerneklub/?gift=true

Peder Thellesen udgiver resultatet af mere end 40 års studier over den hvide stork som dansk ynglefugl.

Peder V. Thellesen
Ynglende Hvid Stork i Danmark 1800 – 2020
Eget forlag, 2025
540 sider
ISBN: 978-87-975112-1-3
PDF: https://pub.dof.dk/artikler/2632/download/2025-ynglende-hvid-stork-i-danmark-1800-2020

Peder Thellesen er først og fremmest kendt for sine livslange studier over ynglende Stær og Landsvale med udgangspunkt i sin landejendom i Hjortkær ved Bramming, et arbejde der har gjort landmanden uden nogen videnskabelig uddannelse kendt i verdens vel nok mest prestigefyldte naturvidenskabelige tidsskrift, Nature.
Du kan læse om dette arbejde i en tidligere artikel her på hjemmesiden: https://www.dofsydvest.dk/arkiv/diverse/manden-og-staerene

Ved siden af disse meget omfattende studier, har Peder Thellesen imidlertid også i alle årene interesseret sig for den hvide stork.
Han var med i DOFs storkegruppe, han har ringmærket 200 storke, og han har været med til at sætte mange storkereder op.
Interessen for storken fik også en historisk dimension - hvor har storken ynglet i fortiden? Den eksisterende litteratur viste sig at være spredt og ufuldstændig, så Peder Thellesen satte sig for at samle al viden om emnet.
Han gennemgik derfor al tilgængelig litteratur, men fandt ud af, at der på Zoologisk Museums arkiver fandtes meget store datamængder, der ikke systematisk var udnyttet tidligere. Han fik tilladelse til at låne materialet hjem på gården (i passende portioner gennem flere år) og sad omhyggeligt og noterede ned. De vigtigste kilder i museets arkiv er dels Halfdan Langes storke-dagbøger fra 1915-1955 dels Zoologisk Museums storketællinger. Især Halfdan Langes materiale var krævende at udnytte, håndskrevet med forkortelser og tegn, der ikke alle var umiddelbart forståelige.
Peder Thellesen påbegyndte arbejdet i 1983 og har arbejdet på det siden. Det er et livsværk, resultatet af utallige arbejdstimer.

Der er tale om et opslagsværk med rå data om samtlige kendte storkereder i Danmark gennem tiderne. Det er ikke beregnet på gennemlæsning (det ville være som at læse en telefonbog, mener forfatteren).
Bogen er ordnet geografisk efter amter og herunder alfabetisk efter stednavne (oftest sogne).
For hver lokalitet angives de enkelte reders placering, f. eks. anføres for Varde 18 forskellige redeplaceringer. Hver enkelt rede gennemgås herefter år for år og, så vidt det er kendt, anføres antal æg og unger.
En rede, Brogade 6, Varde, er f. eks. fulgt stort set årligt fra 1921 til 1963, hvor den blev forladt.

Eksempel på opslag i bogens hoveddel

Bogens hoveddel afsluttes med en oversigt over ikke mindre end 148 storkekolonier (dvs. byer eller bygninger med mere end 5 ynglepar). Her får man en meget klar fornemmelse af, hvor talrig storken tidligere var, f. eks. husede en kirke på fyn  12 reder og en anden ikke mindre  end 26. Den hvide stork ynglede dengang også i træer, f. eks. 25 par i en skov ved Borup på Sjælland (nogle af dem  var dog Sort Stork!). 7 par ynglede i et enkelt træ.
I Nysted på Lolland var en koloni overtaget af Fiskeørne - i alt 12 par. Det var tider!
Rundt omkring falder man over pudsige detaljer, f. eks. optræder både Steen Steensen Blicher og Jeppe Aakjær som kilder.

Foruden hoveddelen, gennemgangen af storkerederne, indeholder bogen et forord, hvor Peder Thellesen fortæller om, hvordan han fik sin livslange  interesse for fuglene, afsnittet ”Materiale og metode”, hvor man får eksempler på bl. a. Halfdan Langes storkedagbøger og Zoologisk Museums spørgeskemaer og endelig et genoptryk af Peder Thellesens artikel om storken i Danmark fra DOFT 114, 2020, der fungerer som et sammendrag og uddrager konklusioner af arbejdet.
Endelig men ikke mindst vigtig er en lille læsevejledning, hvor man får forklaret forkortelser m.v.

Det er et kæmpearbejde, der nu foreligger, samtlige kendte storkereder i Danmark siden 1581, hvor man har den første optegnelse, og frem til 2020 er registreret. Det er et værk man ikke kommer uden om i fremtiden, hvis man vil beskæftige sig med storkens udbredelse i Danmark.

Bogen kan, så længe oplag haves, købes for 300 kr. + fragt hos forfatteren:
Peder Thellesen, Tlf. 7519 1438, Mail: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
eller hos redaktøren
John Frikke, Tlf. 2042 6265, Mail Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.
Den er som nævnt også tilgængelig online:
https://pub.dof.dk/artikler/2632/download/2025-ynglende-hvid-stork-i-danmark-1800-2020

2025-08-18
Søren Peder Nielsen

Hjælp Naturstyrelsen med at frede reder af truede fugle.

Naturstyrelsen fælder træer i skovene året rundt. Det udgør naturligvis en risiko for skovens ynglefugle. Som ornitolog klan du gøre en indsats for at minimere risikoen ved at indberette ynglepladser for truede fugle.

Det er nu, vi skal være opmærksomme på ynglende rovfugle og andre sårbare fugle for at undgå skovning og forstyrrelser ved reden.
Listen over sårbare arter ses her:

Det er ikke nødvendigt, at indberette redepladser som Naturstyrelsen allerede har viden om. Men hvis du har gjort nyere observationer af redesteder, som du mener at Naturstyrelsen ikke allerede kender til, må du meget gerne skrive til den lokale enhed, Blåvandshuk: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. eller til den
hugstansvarlige skovfoged Stiig Charmig Bayer på Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. .

I Danmark skal al fældning af træer bl.a. respektere artsfredningsbekendtgørelsens regler. Retningslinjerne for Naturstyrelsens arealdrift går tilmed videre end lovgivningen og skal også overholde de krav der er fastsat ifm. skovcertificeringen og de interne retningslinjer i Naturstyrelsens
”Redetræspolitik” og ”Økologiske retningslinjer”.
Naturstyrelsens hugstplaner for 2025 kan nu ses på digitalt kort.

Duehøg. Foto: Aage Matthiesen

For at holde styr på ynglesteder for sårbare arter m.v., benytter Naturstyrelsen sit eget registreringssystem ”Pas-På-kortet”. Dette system anvendes alene af Naturstyrelsen selv og medarbejdere fra betroede institutioner, der arbejder på arealerne. Foruden Naturstyrelsens egne observationer og direkte indberettede observationer fra bl.a. ornitologer, kan Pas-På-kortet fremadrettet også hente nye data om stedfaste arter direkte fra bl.a. Arter.dk og dermed DOFbasen.
Derudover foretager Naturstyrelsen selv supplerende feltundersøgelser inden skovning i udvalgte bevoksninger, særligt i ældre bevoksninger i yngleperioden, og evt. nye oplysninger fra lokale ornitologer vil i den forbindelse være meget værdifulde.

I de områder der er markeret med lilla farve, har Naturstyrelsens lokal-enhed bestilt en opgave ved Naturstyrelsens driftsenhed, men driftsenheden har endnu ikke planlagt selve udførslen af opgaven. I de områder der er markeret med turkis farve er opgaven planlagt af driftsenheden til udførsel, hvilket vil sige at opgaven forventes gennemført i relativ nær fremtid.
Rækkefølgen af planlagte opgaver ligger dog ikke fast og en opgave kan derfor godt blive udført relativt kort tid efter, at den har skiftet status fra lilla (bestilt) til turkis (planlagt).
Der er udarbejdet en video-vejledning til brug af kortet, som kan ses på dette link.
Bemærk dog, at videovejledningen ikke er opdateret til den nye brugerflade og at kortet og funktionerne i videoen ser lidt anderledes ud.

Sortspætte. Foto: Aage Matthiesen

Da kortet med planlagte hugster er offentligt tilgængeligt, viser det ikke placering af kendte redepladser, da der kan være tale om arter der er følsomme for forstyrrelser. Selvom de kendte redepladser ikke fremgår af det udstillede kort, vil de dog fremgå af den arbejdsbeskrivelse som entreprenører m.v. modtager når fældningerne i de konkrete bevoksninger iværksættes.

2025-03-23