Ny fotobog om Israels fugle er kræs for elskere af fuglefotos. Bogen bringer masser af lækre billeder, mens teksten er mere la-la.

Der findes mange spændende fuglelokaliteter rundt omkring i verden, og rejselystne hjemlige ornitologer har kastet deres kærlighed på eksotiske lande over hele kloden. Klaus Bjerre er en af dem. Han fattede tilbage i 70'erne mere eller mindre tilfældigt interesse for Israel. Han blev præsenteret for beretninger om rovfugletællinger i Eilat, og var "ikke i tvivl om, at der måtte han bare ned". Det blev til utallige ture i slutningen af 70'erne og begyndelsen af 80'erne med Eilat som base og rovfugletrækket her som første prioritet. Klaus Bjerre, der arbejder i lægeforeningen, kunne med det samme se mulighederne i Eilat for at fotografere fugle. Det begyndte han med, men først i 2004 ved skiftet fra analogt udstyr til digitalt gik han målrettet i gang med at samle materiale til den bog "Israel - 40 år med fugle og kamera" han nu netop har udgivet på forlaget Gyldendal.


Ellekrage. Foto fra bogen

Et oplagt spørgsmål til en ornitolog, der bevæger sig rundt i Israel med kameraudstyr og stativ, ofte i nærheden af militære anlæg er, om det er "sikkert" at fotografere her. Og hertil svarer Klaus Bjerre "et kæmpestort ja”. Det kan ofte være langt vanskeligere at få adgang til fuglereservaterne i Danmark", som det står i pressemeddelelsen, der følger bogudgivelsen. Hvad det udsagn lige dækker over, bliver i en kommentar på sidste side i bogen udbygget med følgende svada: "Det er desværre helt udelukket i Danmark (at komme ind på "lukkede" områder) - reservaterne er kun for fuglene, biologerne eller militæret". Så vidt jeg er orienteret er også fuglefotografer velkommen i danske fuglereservater, hvis de ellers kan finde ud af at vise det hensyn, der nu engang kræves i forhold til fuglene. Men i Israel forholder det sig muligvis anderledes.

"Israel - 40 år med fugle og kamera" er som man kan forestille sig en rigt illustreret fotobog med 164 siders knivskarpe fuglebilleder i både "close-up" og "gruppe-fotos" samt dokumentation af både landskaber og biotoper flere steder i Israel. Klaus Bjerre forklarer kort om trækket af 500 millioner fugle, der to gange om året passerer Israel på deres rejse mellem Europa og Afrika. Bogen har 24 kapitler, der dels dækker over de måneder og årstider, hvor fugletrækket kulminerer, og dels sætter fokus på enkelte arter, lokaliteter og et par "side-emner". Systematikken lader til at være styret af ønsket om at fortælle historien om rovfugletrækket samt besøg ved nogle af landets gode fuglelokaliteter.


Blå Glente med Ørkenrotte. Foto fra bogen

Israel er et gennemgående et solbeskinnet land, hvilket Klaus Bjerres billeder tydeligt viser. Det er samtidig lidt af en kunst at undgå, at det skarpe lys gør motiverne flade og kedelige - grønt, frodigt skyggeland, skal man lede længe efter. Men trods de - formentligt - ofte vanskelige lysforhold at arbejde med, er Klaus Bjerres mange fotos af meget høj kvalitet og bærer præg af at være "skudt og indsamlet" over en længere årrække (så heldig er man ikke på 14 dages ferie i Eilat). Klaus Bjerre "indrømmer" da også, at han helst tilbringer i hvert fald nogle uger hvert forår i Israel, og næsten dagligt er forbi Israel Birding Portal for lige at tjekke de seneste indberetninger.

"Israel - 40 år med fugle og kamera" er en flot bog, der i knivskarpe og spektakulære fotos dokumenterer Klaus Bjerres mange års fotosafarier til landet. Men det er først og fremmest en "coffe-table"-bog, der drives frem af Bjerres begejstring for bestemte lokaliteter og fuglearter. Der er ingen rejse- eller fototips - intet om Bjerres oplevelser i Israel i øvrigt - kun fugle og en kort tekst om hvor og hvorfor a la "Hvepsevågerne passerer ofte fotografen i øjenhøjde eller endog lavere". Så lige så begejstret jeg er for de utroligt flotte billeder, lige så kedelig og ureflekteret finder jeg bogens tekster - men nu er Klaus Bjerre jo også først og fremmest en dygtig fotograf, så han kan vel dårligt bebrejdes den ensidige fokusering på billederne - jeg savner bare historien omkring de perfekte billeder. Jeg angler ikke efter en geopolitisk beskrivelse af Israels til tider problematiske politiske udvikling, men fuldstændigt at se bort herfra efterlader et vakuum, hvori de flotte fuglebilleder kommer til at blafre lidt. Netop fordi Klaus Bjerre har brugt så mange ressourcer og år på at indsamle materialet, må der da være mange gode historier om hvordan netop "dette pletskud kom i kassen". Og når nu fokus er på billederne, så hvorfor ikke imødekomme fotointeresserede med oplysninger om med hvilket udstyr, indstillinger osv. bare nogle af billederne er taget.
Men er man til skarpe velkomponerede rovfuglefotos i en helt unik klasse, så er Klaus Bjerres bog og talrige rejser til Israel bestemt et bekendtskab værd.

 Trækkende Hvide Storke. Foto fra bogen


/Peter Tougaard