Terneflåder i Esbjerg Havn

Stor succes for Nationalpark Vadehavets ’Operation Terneflåder’

Med John Frikke som projektleder og Anker Danielsen som tovholder med god støtte fra Leif Andersen, har
5-6 frivillige fra DOF Sydvestjylland for 4. år været på opgaven at få to flåder (på hver 3 x 6 m) lagt ud i
Esbjerg Havn til gavn for ynglende Fjord- og Havterner.

Der har været en del begyndervanskeligheder de første år. Flåderne blev for tunge med den mængde sand
og skaller, der kræves for at ternerne vil yngle på dem. Desuden viste det sig, at sandet og skallerne blev
skyllet rundt på flåderne, så der var områder med meget sand og andre med ingen sand. Sidste år blev
flåderne derfor tømt for sand, og der blev monteret flere pontoner under de to flåder, så de tunge
yngleområder kunne holdes flydende. Der er også lavet mindre parceller på dækket af de flydende
terneboliger, så sandet bliver, der hvor det i første omgang blev lagt.



En af flåderne overvintrede denne gang i lettere kæntret tilstand i havnebassinet. Den blev rettet op med
en omfordeling af sandet og den anden flåde blev midt i april hejst ud i vandet med en kran. Straks efter at
flåderne lå klar i havnebassinet, landede de første Fjordterner på ynglepladsen for at hævde deres
territorie.

Inden æggene lægges, fodrer hannerne hunnerne for at vise, hvor gode de er til at finde føde til de
kommende unger, og der var snart stor aktivitet og en del larm fra de flydende terneboliger. Især når sultne
Sølvmåger fløj over i håbet om at få en godbid! Sølvmågerne fandt hen ad vejen ud af, at ternerne var for
talstærke til at det kunne betale sig at finde føde der!

Da der var flest, blev der registreret op mod 50 par ynglende Fjordterner, men da der blev ynglet i flere
’etaper’ hen over sommeren, kan der godt have været helt op mod 100 par ynglende terner på flåderne i
år. En forsigtig vurdering lander dog på mindst 65 par og der var således kæmpe succes i 2024.

Nu er ternerne fløjet til varmere lande, og efterårsstormene nærmer sig. Derfor har vores hjælpsomme og
dygtige bådfører, som har hjulpet os med at bugsere flåderne fra og til, nu bugseret dem til kaj, så næste
skridt er, at Esbjerg Havn som sædvanligt hjælper os med at få dem hejst op på kajen.
I løbet af vinteren vil flåderne blive repareret og forbedret, så de er klar til endnu en god ynglesæson for
ternerne i 2025.

Tekst: Karin Gustausen og John Frikke, oktober 2024

Foto: Karin Gustausen

 

Tipperne og Værnengene

Her gemmer vi artikler med relation til Tipperne og Værnengene.

Indhold:
Klik på det punkt, du vil se.

  1. Tipperne: Udvidet adgang og nyt fugletårn

Vadehavet

Her gemmer vi artikler med relation til Vadehavet generelt. 
Se endvidere Mandø for artikler specifikt herom.

Indhold:
Klik på det punkt, du vil se.

Vinter i Blåvand

Vinteren er en stille tid ved Blåvand, men fugle er der trods alt, fortæller Bent Jakobsen.

Bent er som leder af Blåvand Fuglestation gennem mere end 40 år kommet næsten dagligt på stranden og kender om nogen fuglelivet og dets variation med årstiderne.
Jeg har sat mig med Bent over en kop kaffe i hans varme stue i Oksbøl for at høre om, hvad der rører sig på stranden netop nu.

Mågerne

Mågerne er - ikke overraskende - de helt dominerende. De samles for at finde føde i opskyllet og er især talrige i og efter stormvejr, hvor masser af opskyl kommer ind. De snupper føden allerede i vandet, inden den kommer helt ind. De koncentreres især i læsiden af revet hvor brændingen er mindre voldsom og opskyllet dermed tilgængeligt. De tiltrækker derfor ravsamlere, der jo også går efter opskyllet!
Mågerne er så afhængige af opskyllet, at langvarig østenvind får dem til at forsvinde fra Blåvand og søge andre fourageringsområder.

 
Ung Sølvmåge. Foto: Aage Matthiesen

Sølvmågerne er langt de talrigeste, op til 10-15.000 kan fouragere i forbindelse med storm. I går talte Bent 4.000.
Også Stormmågen er talrig, men skal dog tælles i hundreder og ikke tusinder.
Mellem Sølv- og Stormmågerne finder man Svartbagen, enkeltvis eller nogle få stykker sammen. De er ikke specielt talrige, men de er der helt stabilt.
Den ellers meget talrige Hættemåge viser sig derimod næsten ikke på stranden om vinteren.

Sildemågerne er trukket sydpå for at overvintre i Nordvestafrika og Middelhavet, så dem ser vi ikke – og dog. Den britiske bestand (racen graellsii) overvintrer i nogen grad i England og bliver af og til blæst tværs over Nordsøen. De er dog ikke helt nemme at finde, da de ikke er nær så mørke på ryggen som de Sildemåger, vi normalt ser i Danmark (racerne intermedius og fuscus). De ligger tæt på Sølvmåger i rygfarve og forveksles let med disse.
Dværgmågen overvintrer i stort tal i Det irske Hav og blæses jævnligt østpå til Blåvand, når det stormer.
Rider bliver også ofte blæst ind til kysten i storm.

Svartbag. Foto: Aage Matthiesen

Gråmåge og Hvidvinget Måge kan man også være heldig at finde på stranden om vinteren. De er nemme at kende, da de ikke har sorte vingespidser, som alle de almindelige måger ellers har. Det seneste par år har Gråmågen dog svigtet, men mon ikke den dukker op igen?
Kaspisk Måge ses af og til og er sikkert mere almindelig, end det normalt antages. Det er for mågenørder at kende den. Den ligner Sølvmågen meget.

Bents drøm er Ismågen, som aldrig er set ved Blåvand, men lige nu strejfer én om lige syd for grænsen, ”så den får vi i år”, griner han.

Svømmefugle

Dykænder finder vi i stort tal på havet ud for Blåvand i vintermånederne.
Den altdominerende er Sortanden, hvor der normalt ligger omkring 20.000 og fouragerer indenfor synsvidde. I de efterhånden sjældne isvintre, hvor de indre farvande fryser til mangedobles bestanden ved Blåvand, mere end 200.000 fugle er set på én gang.
Ederfugle ligger der ofte 2 – 3.000 af. 
Hvinanden er der også i mindre antal, men hvis søerne inde i landet fryser til samles der 2 – 3.000 i havet ved Blåvand.

Fløjlsand. Foto: Eva Foss

Fløjlsanden er i de senere år blevet talrigere ved Blåvand. Der ligger typisk ca. 1.000 Fløjlsænder og dykker efter knivmuslinger, som de synes at have specialiseret sig i.

En specialitet for Blåvand er Havlitten, der er almindelig i Østersøen og bælterne, men sjælden i Vestjylland. Den lille dykand med den lange hale og de flotte tegninger ligger som regel ganske tæt ved kysten, og i stille vejr hører man tydeligt den karakteristiske stemme.

Rødstrubede Lommer kan man også se. De ligger oftest langt fra kysten og fisker, så de ses bedst i stille vejr og med teleskop. De ligger og driver langsomt med vind og strøm, indtil de går på vingerne og trækker tilbage til udgangspunktet og begynder på en ny drift. Kompensationstræk kaldes det.

De andre

Sandløber. Foto: Søren Vinding

Den lille højarktiske ryleart, Sandløberen, er karakterfugl på stranden om vinteren. Ofte fouragerer flere hundrede fugle, i går var der 450 fortæller Bent.
Sandløberen har tydeligvis Bents hjerte, han fortæller med smittende entusiasme om, hvordan hele stranden forekommer levende, når de små, vævre fugle piler rundt på jagt efter føde. 
Selv når de hviler, er de underholdende at betragte. De stiller sig op mod vinden i en aflang flok. Her står de med hovedet under vingen, så de forreste giver læ for dem bagved. Pludselig vågner den forreste op, stikker hovedet frem og hopper derefter på et ben ned bagest i flokken, hvor den stikker hovedet under vingen og sover videre i læ. Efter kort tid, vågner, den, der nu er forrest, og foretager samme manøvre. På den måde skiftes fuglene til at yde læ, samtidig med at hele flokken lidt efter lidt bevæger sig baglæns.

Tidligere kunne man også se Stenvendere og Sortgrå Ryler ved Blåvand om vinteren, men dem ser man af ukendte årsager ikke mere.

Småfugle ser man ikke meget til om vinteren. En pludselig frostperiode kan dog udløse kuldetræk, så man ser flokke af Sjaggere trække sydpå.

Snespurven er en trofast vintergæst på stranden. Som regel ser man en flok på 20-25 fugle, der fouragerer på stranden en tid, hvorefter de flyver til et nyt sted. De strejfer rundt på stranden, så man er langt fra sikker på at se dem, hvis man kun er kortere tid derude.

Snespurve. Foto: Aage Matthiesen

Man kan læse meget mere om fuglene ved Blåvand i disse rapporter:

Jakobsen, Bent
Fuglene ved Blåvandshuk 1963-1992.
Dansk Ornitologisk Forening, Ribe Amt, 2008
ISBN 978-87-7054-175-6

Blåvand Fuglestation: en oversigt over fugleobservationer 1993-1999
Ribe Amt, 2002
Serie: Naturovervågning i Ribe Amt
ISSN 0906-0146

Meltofte, H. og Faldborg, J. 1987:
Forekomsten af måger og terner ved Blåvandshuk 1963-1977. Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 81: 137-166

Rapporterne kan lånes/skaffes fra ethvert folkebibliotek.
Rapporterne dækker desværre ikke de senere år, men en ny rapport, der råder bod på det, er på trapperne.

Bent Jakobsen interviewet af Søren Peder Nielsen 03-01-2017

Naturpark Vesterhavet

Her gemmer vi artikler med relation til området mellem Skallingen og Nymindegab.

Indhold:
Klik på det punkt, du vil se.

  1. Mandø
  2. Blåvand

Underkategorier

Filsø

Vadehavet