· Gæster online: : 2
· Brugere online: : 0
· Antal brugere: : 151
· Nyeste bruger: : jesperfugl
|
Skriv en mail - ved at klikke på initialerne
Nyheder og Fotoalbum:
AGM,
BEA,
BO,
EFH,
EKJ,
FIM,
HAJ,
HEB,
HES,
HKC,
Jens,
JOG,
KIF,
KIR,
LMR,
MAN,
Marco,
MS,
OZG,
PPO
Redaktører: JRL, CAG
|
|
|
Ny Fiil Sø - Ja tak ! Ny svinefarm - Nej tak! |
|
 INDHOLD:
1. Indledning.
2. Områdets beliggenhed.
3. Ejere og brugere.
4. Områdets status.
5. Målsætning for genetablering.
6. Naturgenopretning
Genopretning af søen
Genopretning af engene
Genopretning af hederne
7. Adgang til området.
8. Fordele og ulemper ved genetableringen.
1. Indledning.
Historien om Fiil Søs afvanding går mere end 150 år tilbage. Men det første alvorlige forsøg gøres i 1848, hvor Andreas Grøn Tranbjerg, Lønborggård sammen med godsejer K.L.Knudsen, Trøjborg, købte Henne Mølle. Med købet af møllen erhvervede de to sig således opstemningsretten til Fiil Sø.
Søen var da på 2000 ha. Danmarks næststørste sø. I starten af 1880erne blev Tranbjergs formue delt af hans fire børn og aktieselskabet , A/S Fiil-Sø, blev dannet af arvingerne i år 1900 som et af de allerførste aktieselskaber herhjemme.
Det første skridt til afvandingen blev taget af Tranbjerg ved, at han lod den gamle vandmølle tage op og forkortede Henne Mølleås udløb ved gennemgravning af åens snoninger, og i løbet af få år var store arealer tørlagte. Måske i løbet af for få år. Men dengang, i modsætning til nu, vidste man dog ikke , hvad indgreb i naturen kunne skade.
Dette første fremstød efterfulgtes af en såre lang pause. Fra 1885 til 1910 skete der faktisk ingen større forandringer. Men fra 1910 og til 1926, skete der meget igen. En sandpumpe blev anskaffet og en kanal på to alens dybde og syv alens bredde blev gravet langs hele sydsiden og vestsiden af søen. Siden to mindre kanaler ud gennem engene.
Fra 1885 til 1922, da de driftige herrer begyndte at husere for alvor igen, var på denne egn det mest fantastiske fugleliv. Det var så rigt, så mangfoldigt i antal og fuglearter, at det ikke blot var en af de fineste jagter i landet, men et af de, videnskabeligt set , interessanteste områder.
Det var også i slutningen af 1880erne, at der blev truffet aftale med en række lodsejere om udtørring af søen. Lodsejerne skulle have de første 300 alen fra søkanten og ud i søen vederlagsfrit, men arealerne viste snart at være så sandene, at sandflugt i de kommende år truede projektet. For bredejerne havde det været mere indbringende, om de havde beholdt jagten, fiskeriet og høsten af tagrør. De følte sig snydt. Resultatet blev nærmest en ”krig” mellem ejerne af søen og de omkringboende lodsejere den næste snes år.
Opdyrkningen af den indtørrede sø begyndte i 1930erne. I 1942 var der med 50%´s statstilskud opdyrket 700 tønder land, og i året før var hovedbygningen blevet opført.
Ved tørlægningen af Fiil Sø blev der i alt gennemført tre omfattende landvindingssager på i alt 1210 ha. Arbejdet blev afsluttet i 1951, hvor den sidste rest af søen, Fidde Sø var nede på 60 ha. Den skulle også have været afvandet, men blev reddet i sidste øjeblik via en frivillig fredning. I samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen blev der i 1993 gennemført en vandstandshævning, så Fidde Sø i dag er på ca. 100 ha. En tyvendedel af fordums storhed.
I dag ejer A/S Fiil-Sø foruden de dyrkede arealer på knap 1200 ha også 1200 ha skov og tilstødende klit og hedearealer på henved 900 ha.
Aktionærkredsen, der tæller 70 personer , er alle efterkommere af de to stiftere af afvandingsprojektet. Ingen af slægten har nogensinde boet fast på Fiil Sø, men mange er regelmæssige sommergæster på godset, hvor der er indrettet flere ferielejligheder, både i selve hovedbygningen , men også i den gamle Henne Mølleå Mølle.
Bestyrelsesformand er hofjægermester, godsejer Peter Skak Olufsen. Hvis far afvandede søen, og hvis onkel grundlagde B&O. Samme Peter Skak Olufsen , storaktionær i B&O, var også formand for bestyrelsen der. Og som sin far formand for Hedeselskabet. Og medlem af bestyrelsen for Morgenavisen Jyllandsposten. En driftig mand. Jæger og naturelsker.
2. Områdets beliggenhed
Fiil Sø er beliggende ca. 1 km syd for Henne Kirkeby. Og ca. 20 km nordvest for Varde.
I Ribe Amt. Grænsen mellem Blåvandshuk - og Blåbjerg Kommune går gennem A/S Fiil-Søs jorder.
3. Ejere og brugere
Området ejes af aktionærgruppen med Peter Skak Olufsen som formand for bestyrelsen.
Siden 1932, hvor et privat jagtkonsortium, med bl.a. proprietær Axel Muus, brygger Vagn Jacobsen, Danckert, Gjorslev, Halvorsen, Friis m.fl., lejede hele jagten på A/S Fiil-Søs arealer, har ingen private kunnet færdes på arealerne. Jagten har siden da tilhørt andre konsortier bl.a. Danfoss. Men ingen lokale har siden drevet jagt udover opsynsmændene. Jørgen Krummes, Martin Haahr og den sidste, Hans Beck fra den landskendte, Henne Kirkeby Kro.
Indbudt af jagtkonsortiet tilbragte vor berømteste naturmaler, Johannes Larsen, mange uger hvert år , mellem 1913 og 1943, ved bredderne af Fiil Sø. Efter afvandingen var det slut.
Alle indfaldsvejene til Fiil Sø er forsynet med Adgang Forbudt-skilte. Særligt interesserede kan dog efter aftale med godsforvalteren, tidligere Skov, nu Niels Peter Nielsen, få adgang til færdsel i området. Alle andre , lokale som turister, må nøjes med at beskue området fra Kløvbakken, som ligger ca.½ km nord for Fidde Sø. Flot er det, udsynet, men nærheden til naturen mangler. Ingen vandrestier , ingen fugletårne, ingen ”gåse-busser”.
4. Områdets status
Særligt beskyttelsesområde omfattet af følgende retslige bindinger:
I Regionplanen for Ribe Amt er Fiil Sø udlagt son INTERNATIONALT BESKYTTELSESOMRÅDE og som landbrugsområde med naturinteresser ( citat:” I forslaget til Regionplan 2012 er området udlagt som ” Internationalt naturbeskyttelses-område” i retn.linie 18.1 med en endnu tydeligere præcisering af begrænsningerne i arealanvendelsen, ligesom det også indgår i ret.linie 18.4 som ”øvrige lavbundsområder”, som så vidt muligt skal friholdes for bygninger og anlæg, og hvor eventuelt nødvendige bygninger skal udformes og placeres, så de ikke er til hinder for at genetablere lavbundsområdet som naturområde. Herudover er området også omfattet af ret.linie 14.4 som ”værdifulde landbrugsområder med naturinteresser”, i hvilke foranstaltninger, som fremmer de internationale, nationale og regionale landskabelige og naturmæssige interesser har høj prioritet.)
a. Udpeget område (no 1) efter Ramsar-konventionen. (1977)
b. Efter EF-Fuglebeskyttelsesdirektiv. (1979). Udpeget (no 56) i 82/83.
c. Efter EF-habitatdirektiv (1992, men områderne først udpeget i 1998)
d. Bonn og Bern-konventionerne for sjældne ynglefugle og trækkende fugle.
e. Frivillig fredning af Fidde Sø med omliggende arealer + hede og klitter vest for Fiil Sø (ca. 1958)
De ovennævnte direktiver og konventioner blev implementeret i den danske lovgivning via Bekendtgørelsen om Internationale Naturbeskyttelses-områder (94), områderne dog først endeligt udpeget med revisionen af denne bekendtgørelse i 1998.
5. Målsætning for genetablering af Fiil Sø.
Målsætningen er at få genskabt og plejet et naturområde af stor national og international betydning.
- At sikre udviklingen af nye arbejdspladser eller optimering af bestående arbejdspladser i lokalområdet. Arbejdspladser, som allerede nu har tilknytning til de lokale forhold omkring Fiil Sø i Blåbjerg og Blåvandshuk kommuner.
-At få genskabt en naturlokalitet, hvor almindelige og sjældne dyr og planter kan trives.
-At få lokaliteten til at leve op til Ribe Amts Regionplan.
- At få genskabt en lokalitet, som kan leve op til de store internationale forpligtigelser, som Danmark som nation har påtaget sig overfor resten af Europa ved at lade lokaliteten omfattet af EFs Fuglebeskyttelses-direktiv, EFs Habitatdirektiv, Ramsar-konventionen samt Bern – og Bonn-konventionerne.
-At sikre befolkningen – ikke mindst de lokale – muligheden for at opleve en enestående perlerække af sjældne naturtyper, hede, mose , rigkær, atlantisk klithede og brunvandet sø.
-At sikre beskæftigelsen for de nuværende ansatte på A/S Fiil-Sø gennem omlægninger af de nuværende arbejdsopgaver.Gennem pleje af området at sikre et fantastisk landskab et rigt og varieret naturindhold.
- At sikre, at den menneskelige brug af området tilrettelægges på en måde, så den ikke forringer Fiil Sø-områdets værdi som levested for flora og fauna i henhold til bestemmelserne i love, planer, forordninger, konventioner, direktiver m.m.
MÅLSÆTNINGER FOR YNGLEFUGLE
Der skal skabes yngleområder for engens vadefugle, Vibe og Rødben, men også for de tidligere optrædende arter, som Stor Kobbersneppe og Brushane.
For rørskovens fugle, som Rørdrum, Lappedykkere, Rørhøg og Hedehøg, Sortterne, Hættemåge, Engsnarre og Plettet Rørvagtel.
MÅLSÆTNINGER FOR RASTENDE FUGLE
Forholdene for de rastende fugle, skal plejes på en sådan måde, at området kan leve op til Ramsarkonventionen, EFs Fuglebeskyttelsesdirektiv og EFs Habitatdirektiv. D.v.s. BEKENDTGØRELSEN OM INTERNATIONALE NATURSKYTTELSESOMRÅDER, hvoraf det nu fremgår, at medlemslandene har pligt til at beskytte og forbedre de udpegede områder.
6. Naturgenopretning
Genopretningen af SØEN kan ske med tre små håndbevægelser. En underskrift på en check. En underskrift på et skøde. En drejning af håndtaget ved opstemningsværket ved Henne Mølleå.
Fire! Idet pumpestationerne , der i dag afvander området, også skal stoppes. Fire!
Den store fordel ved genskabelsen af Fiil Sø er, at søen kun har ÉN ejer, A/S Fiil –Sø.
Den tid, hvor afvandingsdillen fór over landet. Den tid, hvor mere end 250 danske søer blev afvandet for at indvinde landbrugsland. Den tid, hvor vandløbene blev rettet ud. Den tid er nu forbi. Vi kan nu se, hvad vi tabte. Tiden er nu kommet, hvor vi kan se, at den vilde uspolerede natur har større værdi, end endnu en hektar jord brugt som landbrugsareal.
Med Skjern Å-projektet, som det seneste bevis, har det tydeligt vist sig, at tidligere tiders afvandinger af eng- og sø-arealer har deres begrænsede levetid. Nu er det tiden at give disse områder tilbage til naturen. Som det er sket i mindre målestok så mange steder rundt om i Amterne .
Her med Fiil Sø har vi bare det letteste og samtidigt det bedste projekt i hele Nord-europa. Det kan virkelig blive en fjer i hatten på den (eller de?) politiker, der sørger for at gennemføre dette projekt.
7. Adgang til området
De sidste hundrede år har der IKKE været fri adgang til Fiil Sø hverken for de lokale beboere eller for turister eller for naturinteresserede.
Med størst mulig hensyntagen til at naturværdierne ikke forringes , vil det være muligt at sikre publikum adgang til at opleve disse på nært hold. Travestier, ”gåse-busser”, anlagte fiskepladser, fugletårne, gåse-observatorium, kanosejlads i ringkanalen, informationscentre,
Naturformidlings-værksteder, organiseret jagt m.m.m. ville være nogle af mulighederne for naturhungrige kvalitetsturister fra nær og fjern, hvis Fiil Sø igen får den rigtige størrelse.
8. Fordele og ulemper ved genetableringen af Fiil Sø
Ulemper:
Udgifter til køb. Ejendomsværdi ca. 42 millioner. Købspris : Anstændig.
Udgifter til etablering af publikumsfaciliteter. Mange vil antageligt blive sponsoreret af lokale håndværkere (tømrere, tækkemænd m.fl.).
Løbende udgifter til pleje og drift af området. Eks. Engene skal fortsat slåes eller afgræsses.
Fordele:
1. Målsætningen for Bekendtgørelsen om Internationale Naturbeskyttelsesområder kan opfyldes.
2. Forringelserne, som allerede har indfundet sig p.gr. a. den allerede anlagte svinefarm (PIC Fiil-sø i 1989/1991), vil blive elimineret.
3. Genskabelse af ét af Nord-Europas fornemste fugle- og natur-område.
4. Gunstig indflydelse på vandmiljøet i Henne Mølleå og det nære Vesterhav ved tilbageholdelse af næringsstoffer i de våde enge.
5. Stærkt forbedrede betingelser for både planter og dyr i den”nye”/gamle sø.
6. Turistattraktion i international særklasse for kvalitetsturister.
7. Afledede arbejdspladser i de omkringliggende kommuner. Mindst en fordobling af det nuværende antal, som er beskæftiget ved A/S Fiil-Sø.
8. Med en re-etablering af Fiil Sø ville området fra Tipperne/ Skjern Å i nord til Skalling-ende i syd kunne blive den fornemste NATURPARK i Danmark.
9. Muligheden for at konvertere svineavl til naturvenligt landbrug med rørhøst, høslet , afgræsning og dyrkning af gåsevenlige afgrøder.
10. A/S Fiil-Sø ville kunne afhænde aktieselskabet på flere forskellige måder, men i hvert fald på en form således, at de 70 aktionærer kan sikres deres kapital - og lidt til.
11. Gæssene , svanerne og kronhjortene ville gå fra en status som uønskede gæster til at være højst velkomne gæster, som tilskuere fra nær og fjern ville nyde at iagttage. Som ”Sort Sol” i Sønderjylland trækker sine besøgende kunne gæs, svaner og hjorte trække et stort publikum ved Fiil Sø.
|
|
|
Der er ikke skrevet kommentarer.
|
|
|
Du skal logge ind for at kommentere.
|
|
|
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.
Log ind eller meld dig til.
Ingen vurderinger endnu.
|
|
|
|
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.
|
|
Forside
Nyheder
Galleriet
Forum
Links
Ture/møder mm.
Søg
Log Ind