 En gruppe ildsjæle har med bestyrelsens fulde opbakning ønsket at gentage to tidligere lappedykkerundersøgelser i DOF SYdvests område. Så nu skal vi ud at tælle. Resultatet af alle tre tællinger vil senere komme i form af en publikation.
Projektet blev på smuk vis præsenteret på årets generalforsamling af en af bagmændene, Keld Bakken. Jeg tror, at alle tilstedeværende tegnede sig for et tælleområde, men vi mangler stadig mange tællere. Vi skal ud 2 gange: medio maj og primo juni. Der vil snarest komme et indlæg om projektet. Det vil også blive meddelt, hvor du kan henvende dig, hvis du ønsker at deltage. Men du kan allerede nu godt begynde at spidse blyanten.
Jens Rye Larsen |