 DOF Sydvest opfordrer alle nuværende og især kommende fugleformidlere til at kigge grundigt på dette tilbud. Man skal IKKE være ekspert i feltkendetegn og lign. for at deltage! Måske endda tværtimod!
Kan du lide at fortælle om DOF og fuglene? Vil du være med til at hverve nye medlemmer?
Så kom til inspirationsdag for formidlings-ildsjæle lørdag d. 23. januar 2010 kl. 10 til 15 i Fuglenes Hus. Her kan du blive en del af DOF’s aktive formidler-netværk.
På denne dag samler vi erfaringer sammen fra aktive ildsjæle, der har formidlet fugle og lavet arrangementer for potentielle medlemmer. Og vi deler erfaringerne med nye, der har lyst til at være med. Vi vil også få et samlet overblik over ideerne for formidlingsaktiviteter i 2010.
Få flere oplysninger og meld dig til hos martin.holm@dof.dk
Inspirationsdagen er gratis og inklusiv god forplejning. Transportomkostninger refunderes. |