Sønderho Havn – et værdifuldt og spillevende mudderhul!

(nedenstående indlæg bringes i denne uge i Fanø Ugeblad)

Debatten om uddybningen af Sønderho Havn har heldigvis indtil nu været lødig og fornuftigt. Hvilket hører sig til i en sag, der indeholder mange aspekter af kulturel, samfunds- og naturbeskyttelsesmæssig art.

Derfor er det lidt ærgerligt, at Allan Husted Christensen (AHC) i sidste nummer af Ugebladet, anvender en stærk sarkastisk og polemisk tone, der mere end antyder, at personer der stiller (nogle gange kritiske) spørgsmål til projektet, er ”negative pessimister, som er imod alle forbedringer og fremgang”! Med fare for at blive sat i samme bås, vil Dansk Ornitologisk Forening (DOF) gerne gøre rede for foreningens syn på sagen.

DOF har både på lokalt og på centralt niveau stor forståelse og sympati for ønsket om at kunne sejle til Sønderho. Der er endda lagt op til et fremtidigt samarbejde mellem DOF og foreningen bag Sønderho Havn omkring formidling og hensigtsmæssig sejlads. DOF har som alle andre kunnet glæde sig over en række seriøse og meget oplysende indlæg fra havnegruppen. Denne seriøsitet skal ildsjælene bag projektet have stor anerkendelse for.

Men at argumentere ved hjælp af en sørgelig historie om ”to små tyske drenge, stående i mudder til brystet i den tidligere så gode verdenshavn ”, råbende ”Hilfe..hilfe!”, som AHC har oplevet, tjener på ingen måde sagen! Det ville svare til, hvis nogen argumenterede mod projektet med henvisning til, at en uddybet tidevandsrende med stærk strøm, er lige så farlig som ”slamhullet”, som Allan Husted Christensen, nok ganske bevist, kalder det tilsandede løb. Folk har et ansvar for at passe på dem selv og deres børn ved vandet, i klitterne og andre steder i naturen. Om der er mudder eller dybt vand!

DOF forholder sig ikke til, om den uddybede rende kan holde, og i så fald hvor længe. Ornitologisk Forening er derimod interesseret i at være talerør for vores fælles fugleliv. Nogle gange betyder det, at foreningen anbefaler et enten/eller, men ofte vil DOF dog foreslå pragmatiske løsninger. Som udgangspunkt mener DOF også, at bare relativt uberørt natur er så stor en sjældenhed i Danmark, at man må tænke sig endda meget grundigt om, inden man griber ind i denne. Dette natursyn får også én med på vejen af AHC, som tillægger den slags ”negative pessimister” en mening om at ”det nok havde været meget bedre, hvis Sønderhoningene slet ikke havde været der, så gøgen og mudderklirene kunne få fred”. AHC mener derfor, at nogen er ved at gå over gevind! Den lader vi lige stå et øjeblik…

Det ”livsfarlige slamhul” som AHC omtaler er en del af et af Danmarks mest værdifulde naturområder. For fuglene har Vadehavet omkring Fanøs sydspids endda international værdi. Forekomsten af en lang række fugle er ganske meget svær at matche andre steder i Danmark.

Det betyder ikke, at mennesker ikke kan bo og færdes i i Sønderho eller i farvandet omkring! Men det betyder at myndighederne er juridisk forpligtede til ikke at forringe vilkårene for den natur og de arter området er udpeget for at beskytte. I tilfældet Vadehavet er der en række fælles EU-direktiver, der samles under betegnelsen NATURA 2000. Ramsarkonventionen, Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet er alle juridiske (til tider besnærende, vil nogen sige), krav til EU landene, som sikrer, at ændringer i landskabet udføres med stor forsigtighed og efter forudgående grundige biologiske vurderinger.

Det er altså ikke en romantisk forestilling om en natur uden mennesker, eller en automatisk blokering for projektet og den lokale udvikling, der får DOF til at ytre sig i sagen. Men blot en forventning om, at myndighederne tager deres ansvar alvorligt, og i vurderer projektet i forhold til de internationale aftaler vi har indgået. Derfor vil DOF stærkt anbefale, at der udarbejdes en VVM redegørelse (Vurderinger om Virkninger på Miljøet). Dette er et krav ved f.eks. en udvidelse af et landbrug og ved større entreprenør-arbejder på land, og bør i sagens natur også være en del af beslutningsgrundlaget hvad angår Sønderho Havn. Herefter kan alle diskutere de fremkomne resultater. DOF er ikke som udgangspunkt negativ indstillet til projektet. Faktisk kan en uddybning måske være med til at sikre Keld Sands ynglefugle mod ræve, som udgør et stort problem for de jordrugende arter i Vadehavet. Men lad os være enige om, at sagen er mere kompliceret. Der flyttes enorme mængder sand i området hvert år. Men det er den naturlige dynamik i området, og er ikke at sammenligne direkte med pludselige opgravninger og dumpning af materiale (heller ikke selvom det er en tidligere, eller allerede eksisterende rende). Vadens økologi er uhyre kompliceret og vi skylder os selv at få belyst de biologiske konsekvenser af projektet. Til alles bedste.

Marco Brodde

Dansk Ornitologisk Forening