Kommentar
cag d. 27-08-10
FLOT FLOT, det er h...
Se billedkommentar
HKC d. 27-08-10
Hvem siger at den i...
Se billedkommentar
MIJ d. 26-08-10
Lærke var jo hvad j...
Se billedkommentar
cag d. 26-08-10
OK - det er en lærk...
Se billedkommentar
MIJ d. 26-08-10
Godt set hvis det e...
Se billedkommentar
JOG d. 25-08-10
Siger os Laplandsvæ...
Se billedkommentar
Besøgende
· Gæster online: : 2

· Brugere online: : 0

· Antal brugere: : 151
· Nyeste bruger: : jesperfugl
WEB adm.:
Skriv en mail - ved at klikke på initialerne
Nyheder og Fotoalbum: AGM, BEA, BO, EFH, EKJ, FIM, HAJ, HEB, HES, HKC, Jens, JOG, KIF, KIR, LMR, MAN, Marco, MS, OZG, PPO
Redaktører: JRL, CAG
Projekt Hedehøg fortsætter....
Sjældenheder i området

Status for Projekt Hedehøg pr. 12. maj 2009

Farveringmærkede Hedehøge


Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet er sammen med Tønder- og Esbjerg Kommuner sponsorer for et projekt med Dansk Ornitologisk Forening om intensiv overvågning og beskyttelse af den truede hedehøg.

Sidst år blev der fundet 19 hedehøg reder i kornmarkerne i marsken. De 15 af rederne blev hegnet inden høst og der kom hele 46 unger på vingerne, hvilket gjorde 2008 til den bedste ynglesæson siden projekt hedehøgs spæde start i 1995.

Siden ynglesæsonnen 2005 er hovedparten af ungerne fra de beskyttede kuld blevet ringmærket med en blå farvering med 2-cifret hvid kode. De overlevne unger fra årgang 05-07 er nu yngledygtige og det kunne være meget interessant, hvis vi kunne få bevis for at nogle af de mærkede unger rent faktisk vender tilbage til marsken for at yngle. Indtil videre er der ikke blevet aflæst nogle farvemærkede hedehøge på ynglepladserne i sydvestjylland, men sidste år blev en blot 2 år gammel hun fra Ballum Enge genfundet som ynglefugl ved Ølandsvejle nord for Limfjorden. I øvrigt det eneste sikre ynglepar udenfor marsklandet i 2008.

Som hjælp til at få nogle aflæsninger i kassen, er der netop sat en række siddepæle op til Hedehøgene på nøje udvalgte steder i kerneområdet i Ballum marsken. Pælene er placeret i grøftekanterne i de områder hvor der allerede nu er lokaliseret yngleadfærd. Endvidere er der ved placering af pælene blevet tænkt på gode holdepladser for bil og passende afstande, så fotografering eller direkte aflæsning af koden med zoom er mulig.

De strategiske siddepæle er markeret med stjerner på nedenstående kort. Der vil løbende blive sat flere pæle op i takt med at vi får lokaliseret nogle flere par i Ballum marsken.

Så hvis Du skulle komme forbi Ballum Enge i løbet af foråret eller sommeren 2009, så var det måske værd at gøre holdt ved nogle af de strategiske siddepæle, om ikke blot så for at få et godt foto i kassen. Hvis du ser fugle gå ned i en mark med redemateriale eller bytte er vi også meget interesseret i at få så nøjagtige oplysninger om det pågældende sted som muligt. Noter evt. stedet i forhold til grøfter, buske, afstand til veje mv.  

Henvendelse om aflæsninger, observationer af mulige redesteder samt rekvirering af opdaterede kort, kan ske ved henvendelse til Skov- og Naturstyrelsen, Vadehavet att. Skf. Jens Hjerrild Hansen – 21791727.


Status for Projekt Hedehøg pr. 17. juli 2008

Ny satellit- og vingemærkning af hedehøge


Dansk Ornitologisk Forening er med godkendelse fra Zoologisk Museum gået ind i et overvågnings- og forskningsprojekt med hollandske og franske forskere, der går ud på at satellit- og vingemærke et udvalg af danske hedehøge. Hedehøgen er en af de Afrika-trækkende fugle, der er gået mest tilbage.

Læs mere på dette link

Status for Projekt Hedehøg pr. 7. juli 2007


Det har været en meget travl uge i Hedehøgens tegn. Høsten af vinterbyg er påbegyndt rekordtidligt og en uge tidligere end de sidste par år. Regn har endog udskudt starten nogle dage.



Det lykkedes i tide at lokalisere to reder i den samme vinterbygmark, som er høstet i dag. Den ene rede blev fundet for tre dage siden. Da der var udsigt til at marken skulle høstes allerede i dag lørdag, blev det aftalt med brugeren af marken, at hegne reden. Michael Clausen hjalp lørdag formiddag med at hegne reden med tre unger. Under dette arbejde i marken, opdagede vi, at der var endnu et ynglepar med to ungeri marken. Den anden rede blev markeret, og jeg vendte tilbage lørdag eftermddag og fik hegnet reden i forbindelse med høsten af marken. Marken ejes af tidl. digegreve Nis Christensen, Ballum, der også tidligere har haft hedehøge ynglende på sine marker. Marken dyrkes af Henrik Refslund Hansen, Skast. Se vedlagte foto, der viser høsten i dag.


Høst uden om afmærket rede.


Vinterhveden i en mark ved Ballum lå fuldstændigt fladt hen af jorden efter den voldsomme blæst og regn for en uge siden. Tre unger i en rede i marken var fuldstændigt eksponerede overfor vind og sol, og kunne tydeligt ses fra vejen ca. 75 m væk. Det kom de 23 interesserede til gode der torsdag den 5.7. var mødt op til naturvanding for at få kendskab til projektet med hedehøgevenlige naturplaner. De kunne i teleskop tydeligt se de tre store unger. Peter Borgen og Jeppe Ebdrup hjalp efterfølgende med at hegne på marken, idet vi flyttede ungerne ca. 10 m så de kom i ly og læ af noget korn der endnu står op i det nærliggende sprøjtespor. Både han og hun blev efterfølgende set fodre i indhegningen.


Ringmærkning.

På nuværende tidspunkt er således i alt 6 reder er hegnet. Dermed er alle hegn inklusive to nyindkøbte sæt i brug. Hegnene har hidtil virket helt efter hensigten. Et hegn er dog taget ned, hvor den rugende hun gav op midt under stormen de sidste dage af juni. Endnu en rede skulle have været hegnet i forbindelse med skårlægning af raps. Desværre ringede ejeren først dagen efter skårlægningen, og da der var gået en nat imellem skårlægningen og meldingen var ungerne i reden allerede forsvundet. Ved endnu en af de hegnede reder i en græsmark, der nu er skårlagt, blev der i dag set halvstore rævehvalpe, hvilket illustrerer nødvendigheden af rævesikre hegn omkring rederne.



Jeg har nu ringmærket og farvemærket 18 unger i 7 kuld. På vedlagte foto ses Hans Thomsen Lydiksen med familie der ser interesserede til medens unger i indhegningen på hans mark bliver ringmærket. Reden blev fundet og hegnet allerede i forbindelse med æglægningen. Marken er for længst høstet, og gårdens besætning af sortborget malkekvæg afgræsser marken. Hans T. Lydikesen har derfor trukket en glat strømførende tråd uden om det rævesikre elnet.



Sammenlagt er der fra starten af sæsonen registreret 24 mulige og sandsynlige territorier af hedehøg. Unger i 8 reder er mærket. To par ruger endnu. 6 par har med sikkerhed opgivet eller er flyttet. Aktuel status på 9 reder kendes ikke. Det drejer sig især om par i vinterhvede eller raps der høstes direkte, og hvor direkte beskyttelse ikke har været så påtrængende. Der er derfor endnu en del arbejde med at lokalisere de resterende reder og tilse de mange hegn.



Status pr. 20. maj 2007




Hedehøg mobbes af Vibe.

Jeg vil blive glad for henvendelser om alle observationer af Hedehøg hvor en eller flere af følg. adfærdsformer iagttages:
Bytteskift, parring, redebygning, han og hun sammen lavt over en mark, han i parringsflugt eller han eller hun mobber andre rovfugle eller kragefugle.
Ser man en hedehøg hun der sidder på en pæl, el. lign. så er der en god mulighed for, at der inden for en halv time dukker en han op, og så kan man opleve de nævnte adfærdsformer.
Ser man en han med bytte i fangerne kan man prøve at følge efter den. Den er sikker tpå vej til en hun.
Observationerne bør naturlig tastes ind i dof-basen. men jeg er samtidig interesseret i en meget nøjagtig stedsangivelse.
I dag vil de første hunner lægge det første æg, så de næste 14 dage vil der være gode muligheder for at gøre nogle interessante iagttagelser.
Da de første hedehøge blev farvemærket for to år siden, er det også oplagt at kigge godt efter især hunnerne. Hvis det er en blå ring med hvid skrift er den dansk, medens gule, grønne, røde og orange ring er fra hhv. Holland Niedersachsen, Niedersachsen og Polen.

Læs også rapporten om projekt Hedehøg 2006 her: Link


Status pr. 17. juli 2006





Så er der mærket i alt 27 unger af hedehøg, heraf de fem med farveringe. Ringene er blå hvid to hvide bogstaver.
De første unger er nu flyvefærdige, og alle observationer af farvemærkede unger har interesse. Alle andre observationer af adfærd omkring ynglelokaliteter har fortsat interesse: bytteskift, fodring, han og hun sammen udfløjne unger osv.
Der er p.t. to hegnede reder i vinterbyg som er høstet. Se indslag fra TVSyd her: Link

Status pr. 2. juli 2006



Status for Projekt Hedehøg er p.t.: Ved Vadehavet ca. 20 territorier hvor 14 reder er lokaliseret.
I Ribemarsken er der 4-5 territorier. Endnu er der par der ruger men andre har været tidligt på færde og har unger der er ca. 14 dage gamle. Uden for Vadehavet 5-6 mulige par.

Alle observationer der indeholder oplysninger om bytteskift, eller fugle der går ned og fodrer er en meget stor hjælp. Da ungerne endnu er ret små er det endnu kun hunnen der fodrer på reden. Hvis du ser en hun der sidder et sted, så prøv at vente og se hvad der sker. Hvis der er tale et ynglepar, vil hannen som regel dukke op inden for en time og man kan opleve bytteskiftet i luften. Hunnen vil måske selv æde noget af byttet, men vil sikkert også fodre på reden. Også hvis der er tale om ynglepar jeg allerede har kendskab til er oplysninger til stor hjælp.



Vedlagte foto er fra en rede i en rapsmark, hvor det er sikret at vegetationen ikke lukker af for reden efter afblomstring.

Hilsen Lars Maltha Rasmussen
Vester Vedstedvej 123
Vester Vedsted
6760 Ribe
E-post: larsmaltha@mail.dk
tlf. 75 44 66 04
22 33 53 05
Kommentarer
Der er ikke skrevet kommentarer.
Kommentér
Du skal logge ind for at kommentere.
Vurderinger
Du skal være registreret bruger for at kunne vurdere.

Log ind eller meld dig til.

Ingen vurderinger endnu.
Log ind
Brugernavn

Kodeord



Er du endnu ikke tilmeldt bruger?
Klik her for at oprette dig.

Har du glemt dit kodeord?
Bed om et nyt ved at klikke her.
Replikboks
Du er nødt til at logge på for at skrive en replik.

04/09/2010 10:18
HUSK SENIORGRUPPEN.. Alle der har fri på en hverdag kan deltage i seniorture. Næste tur til Agger tange. (8/9 se ture & møder

31/08/2010 17:39
Stort tillykke til Jonas som vinder, og til Carsten, Søren og Niels på de næste pladser. Heldet følger jo også en vis slags personer. Kram MIJ

25/08/2010 05:05
Ja godt gået af sneum folkene. Og så mij siger kunne det være rart af vide hvem der vandt generalforsamlings
konkurrencen.

24/08/2010 18:16
Ja Sneum vandt over Blåvand, men hvem vandt egentlig konkurrencen fra vores generalforsamling?
Mon Jonas er den dygtige? MIJ

17/08/2010 19:22
Kom nu ind i kampen og giv et bud på gættefuglen! Kun en person har budt ind på 5 dage!!! Kram MIJ

12/08/2010 14:34
Har lavet en ny kategori til galleriet, "gættefugl", prøv at bruge det, husk du skal være logget ind for at kunne skrive.

21/07/2010 19:59
idag har jeg haft 81 skestorke rast på samme lokalitet Meget flot syn til interesserede. Mij

19/07/2010 17:16
Har idag haft 64 Skestorke ved Ho Bugt nord. Det er et rigtig pænt tal herfra og klar rekord. Måske et tal vi også vil se i fremtiden? Mindst 5 Farvemærket. Mvh MIJ

17/07/2010 08:27
Henrik Brandt & Slangørn i avisen>> http://avisen.dk/s
jaelden-slangedrae
ber-set-i-jylland_
128481.aspx

16/07/2010 07:33
Resultatet af forårets feltkonkurrence blandt generalforsamlinge
ns deltagere er på vej! Som bekendt er præmien et gavekort på 1000 kr til naturbutikken...

08/07/2010 20:08
Har lige læst "advarslen " og må også melde at jeg i starten af ugen pludselig fik en advarsel som poppede op! Niels S.

29/06/2010 18:18
Hvordan gik det egentlig med vores konkurrence fra generalforsamlinge
n? Der blev vist ikke set mange af arterne? Kram MIJ

19/05/2010 15:27
Sølvmåge fundet død på Fanø Strand af tysk gæst d. 10.5.10, har vist sig at være ringmærket i juni 1988 på Langli. En rigtig hjemmefødning!

06/05/2010 13:42
Novrup grusgrav i dag ca. 13.30 pungmejse og havesanger meget aktive ved p-pladsen.

04/05/2010 12:21
Der er en der har fotograferet en ringmærket Mandarinand i Svenestrup. Det er så skarpt at du kan aflæse nogle af tallene på ringen. Se her> http://www.fotosta
rt.dk/index.php?p=
604&u=9059&pl=18615

01/05/2010 07:59
Der står i øjeblikket 22 POMERANSFUGLE på Mellemvej, 1 km vest for Nr. Farup

30/04/2010 04:41
Fik en ny matrikel art i går da en VENDEHALS pludselig kunne ses i haven i sædding.

26/04/2010 15:09
Pungmejse og broget fluesnapper i Novrup grusgrav i dag.

15/04/2010 15:51
Onsdag Vognsbølparksøen 18.45 : 3Vandflagermus fangede småinsekter tæt ved eller på vandoverfladen - på en vindstille aften i lavt aftenlys - så ka`det næsten ik` blive ret meget bedre !

07/04/2010 15:20
Mandag: Fvr.bækken hvor den løber ud fra søen i Vognsbølparken: Vandstær 1.Sanatoriemosen:H
alemejse( Europaeus) 2. den ene småkvidrende! Området er en klassisk halemejsebiotop - Birke- , Elle- og Hasselkrat med tæt sumpet undervegetation og mange døde træ

Siden dannet på: 0.08 sekunder 494,605 Unikke besøg